Lovudkast mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet risikerer at ramme for bredt og vilkårligt

Nyt lovudkast sætter ind over for børn og unge, der er mellem 10 og 25 år og har gjort sig skyldige i utryghedsskabende adfærd eller kriminalitet. Lovudkastet udmønter centrale dele af regeringens udspil ”Et tryggere Danmark” fra november 2021.

En del af lovudkastet er specifikt rettet mod de unge, der er dømt for såkaldt utryghedsskabede kriminalitet som hærværk, vold og trusler.

Som noget nyt lægger lovudkastet op til, at alle de 18-25-årige, der får en betinget dom, i udgangspunktet skal under økonomisk kontrol.

De unge skal altså bede kriminalforsorgen om tilladelse, hvis de vil bruge penge på for eksempel en ny computer eller en cykel. Også selvom de hverken har gæld eller skylder penge til sagsomkostninger.

”Der skal være sammenhæng mellem mål og midler. Det er svært at se, hvordan en voldsdømt kan holdes væk fra vold ved at være under økonomisk opsyn,” siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder, og gør opmærksom på, at lovudkastet griber ind i både retten til ejendom og retten til respekt for privatliv.

Domstolene har allerede mulighed for at ikende økonomiske særvilkår til dem, der får en betinget dom, men reglerne er ikke blevet anvendt. Med den nye ordning skal økonomisk kontrol som udgangspunkt følge med en betinget dom, og kun i særlige tilfælde kan den unge fritages.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler i sit høringssvar, at domstolene i stedet i den enkelte sag vurderer, om økonomisk særkontrol giver mening.

Kommuner kan bortvise børn og unge fra bestemte steder

Den anden del af lovudkastet, som Justitsministeriet har sendt i høring, retter sig mod utryghedsskabende adfærd blandt børn og unge i alderen 10-17 år.

Lovudkastet vil give kommunerne lov til i en periode at bortvise børn og unge, der udviser utryghedsskabende adfærd, fra bestemte steder.

Men det er bare ikke klart, hvad ”utryghedsskabende adfærd” betyder.

”Børn og unge kan stort set umuligt vurdere, hvornår de gør sig skyldige i at skabe utryghed i lovudkastets forstand. Må de synge eller huje, og er det ok på villavejen, men ikke på S-togsstationen? Indgreb i den personlige frihed bør have klar hjemmel i loven,” siger Louise Holck.

Lovudkastet overlader et vidt skøn til kommunerne, der skal stå for at udpege og sanktionere utryghedsskabende adfærd. Institut for Menneskerettigheder påpeger, at reglerne dermed risikerer at blive anvendt vilkårligt.

”Loven skal være så klar og præcis, at det er tydeligt både for kommunerne og for børnene, hvor og hvornår den gælder. Ellers risikerer vi, at reglerne bliver anvendt vilkårligt, og det skaber usikkerhed om retstilstanden,” siger Louise Holck.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor, at Justitsministeriet i lovudkastet gør det tydeligt for børn og unge, hvornår de har en ”utryghedsskabende adfærd”.