Status efter 2017: Flere forbud og mindre frihed
Opholdsforbud, zoneforbud, lejrforbud, tildækningsforbud. Sjældent har Folketinget behandlet så mange forslag om forbud, som tilfældet har været det seneste år. For hver gang et forbud vedtages, indskrænkes danskernes grundlæggende frihedsrettigheder.
”Der kan være gode grunde til at begrænse enkelte rettigheder for grupper af borgere. Det gælder for eksempel, hvis det øger sikkerheden for fællesskabet. Men jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har oplevet så mange eksempler på, at grundlæggende frihedsrettigheder tilsidesættes, som det vi har set det seneste år,” siger Louise Holck, vicedirektør i Institut for Menneskerettigheder.
Presset på danskernes frihedsrettigheder er blandt de emner, Institut for Menneskerettigheder fremhæver i sin årlige beretning om menneskerettighedssituationen i Danmark. Beretningen udkommer i dag.
Brug for styrkelse af frihedsrettigheder
Forbuddene rammer blandt andre hjemløse, da en række lovændringer har haft til formål at skræmme europæiske hjemløse fra at rejse til Danmark. Indsatsen mod bandekriminalitet har ført til en indskrænkning af bevægelsesfriheden og retten til privat- og familieliv både for dømte bandemedlemmer og deres familie. Og senest har regeringen foreslået et tildækningsforbud, som begrænser alles frihed til at gå klædt som man vil, men især vil ramme kvinder, der bærer burka eller niqab.
De grundlæggende frihedsrettigheder er sikret i blandt andet Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder. Eksempler på frihedsrettigheder er:
- Bevægelsesfrihed
- Boligens ukrænkelighed
- Foreningsfrihed
- Forsamlingsfrihed
- Privatliv
- Retfærdig rettergang
- Ytringsfrihed
”Ser man på de enkelte forbud, kan de isoleret set se fornuftige ud, men samlet set udgør de et bemærkelsesværdigt stort skridt væk fra noget af det mest fundamentale ved vores samfund, nemlig vores frihed,” siger Louise Holck og tilføjer:
”Det er på tide, at vi giver helt basale frihedsrettigheder en saltvandsindsprøjtning. Vi har brug for lovgivning, der styrker og ikke svækker danskernes frihedsrettigheder.”
Status og overblik
Instituttets beretning dækker de væsentligste fremskridt og tilbageskridt for menneskerettighederne i Danmark og beskriver følgende områder:
- Retsvæsenet
- Udlændinge og integration
- Indfødsret
- Det sociale område
- Ligestilling
- Undervisning
- Uddannelse
- Religion
- Sundhed og ældre
- Grønland
Beretningen indeholder desuden oplysninger om instituttets arbejde både i og uden for Danmarks grænser.