DEBAT: Lad indenrigspolitikken blive hjemme

Af Jonas Christoffersen, direktør, Institut for Menneskerettigheder. Bragt i Altinget den 27. oktober 2017.

Du og jeg har aldrig været bedre beskyttet mod magthaveres vilkårlige overgreb, for i et historisk perspektiv står beskyttelsen af borgernes rettigheder stærkere end nogensinde før. Det gælder blandt andet vores ret til en retfærdig rettergang, ytringsfrihed og beskyttelse af vores privatliv.

Det kan vi takke Domstolen for. Og ikke mindst kan vi takke de europæiske politikere, der siden 1940’erne igen og igen har styrket og reformeret Domstolen, så den i dag har en helt enestående betydning.

Domstolen er den sidste garant for borgernes grundlæggende rettigheder. Den beskyttelse må vi ikke sætte over styr, og derfor skal vi diskutere, hvordan systemet kan moderniseres, så Domstolen bliver endnu mere effektiv og fokuseret.

Formandspost uden indenrigspolitiske interesser
Regeringen vil bruge det kommende formandskab for Europarådet til at se kritisk på Domstolen. Det stammer fra den daglige danske debat om navnlig udvisning af kriminelle udlændinge.

Men det er ikke nødvendigt at gøre op med hverken domstol eller konvention, for at Danmark og andre europæiske lande kan udvise flere kriminelle udlændinge. Menneskerettighedsdomstolen har allerede hørt medlemsstaternes ønske om større råderum til at bestemme, hvem de udviser. Derfor ser vi også, at Domstolen løbende har gjort det lettere for medlemslandene at udvise kriminelle udlændinge.

Jeg vil opfordre regeringen til at lade de indenrigspolitiske interesser ligge i København, når Danmark indtager formandsposten i Strasbourg.

Vigtigst er beskyttelsen af Europas borgere

Europarådets største og vigtigste opgave er at få alle medlemsstater til at respektere borgernes grundlæggende rettigheder. Det er desværre ikke situationen i dag. Tusindvis af klager strømmer ind til Domstolen, fordi Europas lande ikke overholder grundlæggende rettigheder. Flere lande er ualmindeligt lang tid om at gennemføre de nødvendige ændringer – eller de nægter helt at gøre det. Kun otte lande står for 75 procent af alle klager til Domstolen.

Det vil også i fremtiden kræve en stor indsats fra Europarådet, hvis Menneskerettighedskonventionen reelt skal have fuld virkning i alle lande – til gavn for alle 820 mio. borgere i Europa. Danmark kunne bruge formandskabet til at sætte fokus på dette grundlæggende problem.

To store udfordringer for domstolen

Regeringen har valgt at gøre Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol til sin hovedprioritet. Det er også vigtigt nok. Og ser vi på Domstolen, er der især to problemer, der kræver handling, fordi de begge svækker Domstolens legitimitet.

For det første skal Domstolen indhente en enorm sagspukkel. Ved udgangen af september 2017 havde Domstolen cirka 81.400 verserende sager. Hvis Domstolen skal kunne behandle de modtagne klager på en forsvarlig måde og inden for rimelig tid, kræver det en klar prioritering. Domstolen må fokusere sit arbejde på særligt alvorlige og udbredte krænkelser, problemer af systemisk og strukturel karakter og vigtige spørgsmål om fortolkningen og anvendelsen af Menneskerettighedskonventionen. Danmark kan under formandskabet skubbe på for, at det kommer til at ske.

For det andet har Domstolen brug for at komme i tættere dialog med medlemsstaterne og på den måde sikre, at den tager bestik af omverdenens syn på menneskerettighederne. Det er en ny dagsorden, som kan vise sig at blive meget betydningsfuld, fordi det kan skabe en bedre forståelse hos Domstolen – men også en bedre forståelse i landene for Domstolen.

Uanset hvad må formålet være, at vi står tilbage med en stærk juridisk og politisk opbakning til det unikke europæiske menneskerettighedssystem.