Projekt

Menneskerettigheder og erhverv – Zimbabwe

Virksomheder bistås med at identificere, vurdere og håndtere deres indflydelse på menneskerettighederne ud fra FN's UNGP

I Zimbabwe bistår Institut for Menneskerettigheder virksomheder med at identificere, vurdere og håndtere deres indflydelse på menneskerettighederne ved at støtte civilsamfundet i at implementere FN's Retningslinjer for Erhverv og Menneskerettigheder (UNGP). Siden 2012 har instituttet arbejdet med projektet ’Pillars in Practice’ i samarbejde med Social Accountability International (SAI) for at fremme UNGP i Zimbabwes mineindustri. Den primære målsætning for det 18 måneder lange projekt er at etablere en strategisk alliance ved at styrke uddannelseskapaciteten i Zimbabwe Environmental Law Association (ZELA), så den til stadighed kan fremme og bistå med at implementere FN’s Retningslinjer for Erhverv og Menneskerettigheder hos lokale og multinationale virksomheder, myndigheder og andre lokale CSO'er.

For at kunne nå målsætningen har ’Pillars in Practice’-programmet seks mål: 1) tilpasning af uddannelsesmateriale; 2) uddannelse af undervisere; 3) implementering af UNGP; 4) etablering af dialog med forskellige typer af interessenter; 5) offentliggørelse af tre casestudier om UNGP i funktion; og 6) vidensdeling med FN’s arbejdsgruppe vedrørende menneskerettigheder og transnationale virksomheder og andre virksomheder.

Samarbejdspartnere

Zimbabwe Environmental Law Association (ZEL), Social Accountability International (SAI)

Donorer

Det amerikanske udenrigsministerium

Periode

Start:2012
Slut: Løbende

Kontakt

Specialkonsulent, Menneskerettigheder, tech og erhverv