Øvelse

Stå! Stem! Gå!

Bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag og ideer, tilkendegive tvivl og indtage flere standpunkter i forhold til, hvordan klassen i fællesskab kan skabe et godt læringsmiljø.

Øvelsen har til formål:

  • at eleverne arbejder med at nå til enighed om nogle værdier for et godt læringsmiljø i deres klasse
  • at eleverne gennem en demokratisk proces får styrket deres kompetencer i at se en sag fra flere vinkler uden at behøve at låse sig fast på kun ét standpunkt
  • at få elever, som sædvanligvis ikke udtaler sig verbalt, til også at tilkendegive, hvor de står, dvs. at give ”stemme” til dem, som normalt ikke siger så meget.

Information om øvelsen

Målgruppe: Ungdomsuddannelse

Tidsforbrug: 30 -45 minutter

Fag: Samfundsfag, dansk, historie, geografi

Udarbejdet af: Institut for Menneskerettigheder