Hvad tjener du?

Løn er tabu

Institut for Menneskerettigheder har kortlagt samtaler om løn på danske arbejdspladser. Rapporten viser, at seks ud af ti medarbejdere ikke taler med deres kollegaer om, hvad de tjener. Denne tilbageholdenhed i forhold til at tale om løn begrundes oftest med, at løn betragtes som en privat sag, at løn er kompliceret, og at det anses som upassende at tale løn.

Rapporten viser samtidig, at der er bred interesse for større åbenhed om løn. Fire ud af ti personer ville ønske, at det var almindeligt at drøfte løn på arbejdspladsen, da fordomme om lønforskelle herved kan reduceres, og krav til lønforhandlinger nemmere formuleres. Ikke alle ønsker dog en sådan åbenhed, idet hver femte giver udtryk for, at intet kan få dem til at tale løn med kollegaerne.

Eksisterende undersøgelser peger på, at manglende åbenhed om løn står i vejen for opnåelsen af ligeløn. Kendskab til andres lønninger er nødvendigt for at kunne sammenligne og vurdere, om en lønforskel er ulovlig. I Danmark er det ulovligt at lønne mænd og kvinder forskelligt på grund af køn. Samtidig tjener mænd i gennemsnit 4-7 pct. mere end kvinder, også når man tager højde for fx uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche og arbejdsfunktion. Derfor er samtaler om løn vigtige.

Reglerne understøtter åbenheden om løn

Ifølge ligelønsloven har ansatte ret til at videregive oplysninger om deres egen løn til enhver, hvilket indbefatter, at fortrolighedsklausuler i forbindelse med fx ansættelseskontrakter er ulovlige. Så der er intet formelt i vejen for, at ansatte taler om løn og deler lønoplysninger med hinanden. Kortlægningen viser imidlertid, at knap halvdelen ikke kender denne rettighed.

Åbenhed om løn er særligt væsentligt i forbindelse med lønforhandlinger. Her viser kortlægningen, at halvdelen ikke får oplysninger om løn fra ledelsen inden forhandlingerne. Ligeledes får fire ud af ti ingen oplysninger om forhandlingsresultaterne, hvilket en stor del af dem gerne ville have haft.

At have kendskab til arbejdspladsens lønpolitik er et væsentligt aspekt af lønåbenhed, men blot hver fjerde, som er ansat på en arbejdsplads med nedskrevne kriterier for lønfastsættelse, kender til disse kriterier.

Det er ifølge persondataloven ikke forbudt for en arbejdsgiver at videregive oplysninger om én ansats løn til en anden ansat. Desuden giver offentlighedsloven ret til indsigt i offentligt ansattes lønforhold. Arbejdsgivere kan således på det offentlige og private område medvirke til at skabe en kultur, der styrker lønåbenhed.

Anbefalinger

1. Instituttet anbefaler større åbenhed om løn på arbejdspladserne.
2. Instituttet anbefaler, at arbejdsgivere, tillidsrepræsentanter og samarbejdsudvalg oplyser de ansatte om, at de ifølge ligelønsloven har ret til at drøfte løn og udveksle lønoplysninger indbyrdes.
3. Instituttet anbefaler, at Beskæftigelsesministeriet og arbejdsmarkedets parter understøtter arbejdspladsernes informationsindsats med tilsvarende information om ligelønsloven.
4. Instituttet anbefaler, at arbejdsgivere og tillidsrepræsentanter giver de ansatte relevante lønoplysninger om lønforhandlinger, inden de påbegyndes, og om resultatet af lønforhandlingen efterfølgende. De ansatte skal også have klar og letforståelig information om de kriterier, der ligger til grund for fastsættelse af lønnen på arbejdspladsen.
5. Instituttet anbefaler, at Datatilsynet tydeliggør sin vejledning til virksomheder om persondataloven, når det gælder lønforhold på følgende områder: a) registreredes rettigheder, b) private arbejdsgiveres adgang til at videregive lønoplysninger til deres ansatte, c) arbejdsgiveres udlevering af lønoplysninger som led i håndhævelse af ligelønsloven.

Perspektiver

Selvom vores undersøgelse fokuserer på åbenhed om løn i relation til ligeløn mellem kvinder og mænd, så er perspektiverne bredere. Større åbenhed om løn bidrager også til at afdække dels vilkårlighed og usaglighed i forhold til løndannelsen, dels forskelsbehandling i forhold til eksempelvis race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Det var den der gode gammeldags opfattelse, som mine forældre også havde: ”Penge er ikke noget, vi taler om”. […] ”Det kommer ikke naboen ved, hvad jeg tjener”.