Savran v. Denmark

Obs. EMD's Storkammer har den 7. december 2021 afsagt dom i sagen, hvor Storkammeret når til et andet resultat end denne dom.

Klageren er en tyrkisk statsborger, der kom til Danmark som seksårig. Han blev i 2008 dømt for at have deltaget i et overfald, hvor ofret efterfølgende var afgået ved døden. På grund af klagerens psykiske sygdom fik han ikke fængselsstraf, men blev i stedet anbragt på ubestemt tid på en sikret afdeling for personer med psykisk sygdom. Herudover blev han udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandigt. Klageren forsøgte efterfølgende at få omgjort udvisningsbeslutningen med henvisning til, at han i Tyrkiet ikke ville kunne få tilstrækkelig behandling, men dette blev afvist af Østre Landsret. Klageren mente, at det ville stride imod EMRK artikel 3 at udvise ham til Tyrkiet, navnlig fordi han ikke i Tyrkiet ville kunne få tilstrækkelig behandling af sin psykiske sygdom. EMD fandt, at det ville være i strid med EMRK artikel 3 at udvise klageren til Tyrkiet, fordi han ikke ville modtage tilstrækkelig behandling i landet. EMD lagde vægt på, at klagerens psykiske sygdom gjorde, at han havde brug for omfattende behandling og som minimum havde brug for en kontaktperson, der kunne hjælpe ham med at følge behandlingen. Ifølge EMD burde de danske myndigheder have sikret sig, at klageren ville få tilbudt en kontaktperson af de tyrkiske myndigheder, men dette havde de danske myndigheder ikke gjort.