Udlændingeloven stiller for høje krav til ofre for partnervold
Hvis et ægteskab ophører på grund af vold, bør ægtefællesammenførte kvinder kunne få opholdstilladelse uafhængigt af deres ægtefælle. Det fremgår af Istanbulkonventionen, der har til formål at bekæmpe vold mod kvinder.
Udlændingelovens paragraf 19, stk. 7, blev tilføjet for at sikre, at kvinder, der er blevet ægtefællesammenført, ikke bliver i voldelige forhold af frygt for at miste deres opholdstilladelse.
En ny analyse fra Institut for Menneskerettigheder viser nu, at de voldsramte kvinder kan have svært ved at leve op til de strenge beviskrav, som udlændingemyndighederne stiller. Analysen er baseret på en gennemgang af konkrete afgørelser og interviews med fageksperter.
”Voldsbestemmelsen i udlændingeloven lever i praksis ikke op til sin hensigt. De voldsramte kvinder skal løfte en urimeligt tung bevisbyrde for at undgå at blive sendt ud af landet, hvis de forlader en voldelig partner,” siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder.
Derfor anbefaler Institut for Menneskerettigheder, at dokumentationskravene i voldsbestemmelsen lempes:
”Kvindernes forklaringer bør som udgangspunkt stå til troende, medmindre der er grund til andet. Hvis vi i Danmark har sat os for at beskytte alle kvinder mod partnervold, må vi også sikre kvinder uden eget opholdsgrundlag,” siger Louise Holck.
Folketinget har de seneste år iværksat flere tiltag mod partnervold. Samtykkebestemmelsen og kriminaliseringen af psykisk vold er ændringer, der er med til at styrke beskyttelsen af kvinder og bekæmpe vold mod kvinder og vold i hjemmet.
Analysen viser også, at der kan være fare for, at kvinderne bliver forfulgt i deres hjemland, hvis de bliver skilt og tvunget tilbage til hjemlandet. Den risiko bør udlændingemyndighederne ifølge Institut for Menneskerettigheder tage højde for ved at foretage en konkret og individuel vurdering af kvindernes sikkerhedssituationen.