Danmarks romastrategi lever ikke op til europæiske forpligtelser
Danmark har forpligtet sig til at udarbejde en national strategi, der skal sikre ligebehandling af romaer, blandt andet ved at bekæmpe had og diskrimination.
I EU’s strategiske ramme for romaer opstiller EU-Kommissionen en række minimumsforpligtelser for medlemslandene. Men Danmarks nationale strategi lever ikke op til de minimumsforpligtelser.
Danmarks indsats mangler blandt andet konkrete måltal for romaers ligestilling og inddragelse af romaer i udviklingen af den nationale strategi.
Derudover baserer Danmarks nationale strategi sig kun på allerede eksisterende og generel lovgivning om ligestilling og integration og er ikke specifikt målrettet romaer.
På baggrund af analysen anbefaler Institut for Menneskerettigheder, at:
- Udlændinge- og Integrationsministeriet tager initiativ til at revidere Danmarks nationale strategi for inklusion af roma, så den lever op til minimumsforpligtelserne i EU’s strategiske ramme for inklusion af romaer.
- Udlændinge- og Integrationsministeriet igangsætter vidensindsamling om romaers situation i Danmark med henblik på at fastsætte konkrete måltal vedrørende romaers ligestilling i Danmark.
Vi tilstræber, at vores pdf’ede publikationer m.m. er egnede til at blive læst af skærmlæser. Skulle du opleve problemer, så kontakt venligst digital redaktør, Stine Juhl Nielsen på stni@humanrights.dk