Menneskerettigheder i Grønland
Spiralsagen og menneskerettigheder
Sammen med Grønlands Råd for Menneskerettigheder arbejder Institut for Menneskerettigheder på at sikre, at den danske stat tager ansvar og giver kompensation til de grønlandske kvinder, hvis menneskerettigheder blev krænket i forbindelse med spiralkampagnen.
Vi har ligeledes presset på for at sikre et menneskeretligt fokus i den uvildige undersøgelsen af spiralsagen, som Naalaakersuisut og den danske regering iværksatte, og som forventes færdig i 2025.
Baggrund
I 2017 brød den grønlandske kvinde Naja Lyberth over 40 års tavshed, da hun på Facebook fortalte, at hun som 14-årig fik oplagt spiral, uden sit eller sine forældres samtykke. På baggrund af Naja Lyberth og andre grønlandske kvinders åbenhed begyndte flere medier at undersøge sagen.
I 2022 kunne DR berette, at spiraloplægningerne skete som led i en familieplanlægningsindsats og et ønske fra den danste stat om at nedbringe fødselsstallet i Grønland, der på daværende tidspunkt var et dansk amt.
4.500 grønlandske kvinder og piger ned til 12 år fik i perioden fra 1963 til 1970erne oplagt spiraler, i mange tilfælde uden samtykke og med livslange psykisiske og fysiske konsekvenser til følge.
Senere, er det kommet frem, at oplægningen af spiraler uden samtykke er fortsat frem til i dag. På den baggrund har vi sammen med Grønlands Råd for Menneskerettigheder opfordret til, at den uvildige undersøgelse udvides til også at dække ufrivillige spiraloplægninger foretaget efter 1991.
Efter ønske fra Inatsisartut, Grønlands parlament, har Institut for Menneskerettigheder fungeret som national menneskerettighedsinstitution for Grønland siden 2014.
Vores arbejde foregår i tæt samarbejde med grønlandske rettigheds- og vidensinstitutioner. Vores tætteste samarbejdspartner er Grønlands Råd for Menneskerettigheder, som repræsenterer 13 grønlandske organisationer, myndigheder og offentlige institutioner.
Vores rolle i Grønland
- Vi rådgiver de ansvarlige myndigheder om menneskerettigheder
- Vi arbejder på at sikre, at menneskerettighedskrænkelser undersøges, at de ansvarlige tager ansvar, og at ofrene modtager den anerkendelse og kompensation, de har ret til
- Vi vurderer om forslag til ny lovgivning lever op til menneskerettighederne
- Vi udgiver sammen med vores grønlandske samarbejdspartnere løbende analyser og undersøgelser
- Vi rapporterer om menneskeretlige forhold i Grønland til FN og andre internationale organisationer
- Med Grønlands Råd for Menneskerettigheder i spidsen og midler fra Nordatlantpuljen arbejder vi i perioden 2021-2024 med at styrke befolkningens interesse for og kendskab til menneskerettigheder gennem festivaler, kampagner og undervisning
Sådan arbejder instituttet i Grønland
Læs om instituttets arbejde på grønlandsk
Beretning til det grønlandske parlament, Inatsisartut
Vi afgiver hvert år en beretning til Inatsisartut om udviklingen for menneskerettighederne i Grønland. Beretningen giver et overblik over, hvordan instituttet i tæt samarbejde med blandt andre Grønlands Råd for Menneskerettigheder arbejder for at fremme og beskytte menneskerettighederne og tegner et billede af menneskerettighedsituationen i Grønland.
Seneste udgivelser
-
ÅrsberetningUdgivelseInstitut for Menneskerettigheders beretning for 2023 beskriver udviklingen for menneskerettigheder i Danmark med fokus på fire områder.
-
NotatUdgivelseEqqagassanik ulorianartunik naammattumik isumaginninnginneq inuit pisinnaatitaaffiinik innarliinerusinnaavoq. Avatangiisinut mingutsitsisut toqunartortallit, inuup peqqissusaanut taamaattumillu peqqinnissamut-, inuunermut- namminerlu inuttut inuuneqarnissamik pisinnaatitaaffimmut sunniuteqarsinnaapput. Inuit pisinnaatitaaffiinut Institutip aamma Kalaallit Nunaanni Inuit Pisinnaatitaaffii pillugit Siunnersuisoqatigiit, Kalaallit Nunaanni ajoqutaasumik mingutsitsinermik pinaveersaartitsinerup akiuiniarlunilu suliniuteqarnerup sutigut pitsanngoriaateqartariaqarnerat pillugu, immikkoortut marluk erseqqissarpaat.
Udbredelse af kendskab til menneskerettigheder
Med midler fra Nordatlantpuljen arbejder Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder på forskellige måder med at styrke befolkningens interesse for og kendskab til menneskerettigheder i Grønland.
Læs mere om projekterne på IPS, Grønlands Råd for Menneskerettigheders hjemmeside og følg IPS på Instagram og Facebook.
Høringssvar
Grønlændere i Danmark
Der bor omkring 17.000 grønlændere i Danmark. Undersøgelser dokumenterer, at grønlændere i Danmark oplever ulige muligheder i adgangen til både uddannelse, sundhed og beskæftigelse, samt at mange grønlændere i Danmark oplever at blive mødt med negative fordomme og diskrimination.
Seneste nyheder
-
NyhedInstitut for Menneskerettigheder og talerskolen Røst søger ti talere i alderen 18-30 år, der gerne vil styrke deres retoriske talent og sætte menneskerettighederne på dagsordenen i Operaen i København.
-
NyhedInstitut for Menneskerettigheder opfordrer kommuner til at stoppe brugen af forældretests af grønlandske forældre, så længe testene ikke er tilpasset grønlandsk sprog og kultur.
-
NyhedAssigiimmik pineqarnissaq immikkoortitaannginnissarlu pillugit inatsit nutaaq Inatsisartut akuersissutigaat. Kalaallit Nunaanni innuttaasut immikkoortitaanermut annertunerujussuarmik illersorneqarsinnaanngorneq maalaaruteqarsinnaalernerlu qilanaarisinnaanngorpaat.