Nyhed

Spiralkampagne i Grønland udgør grov krænkelse af menneskerettighederne

Qivioq Løvstrøm og Louise Holck
Danmark bør undersøge sit ansvar for, at grønlandske piger og kvinder frem til midt i 1970’erne fik opsat spiral uden samtykke. Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder kommer med fælles appel.

Ifølge en DR-podcast opsatte danske læger fra 1966 til 1970'erne 4.500 spiraler på næsten halvdelen af de 9.000 fødedygtige piger og kvinder i Grønland.

Spiralerne blev sat op på piger helt ned til 13 år og ofte uden kvindernes, pigernes eller forældrenes samtykke, fremgår det af podcasten.

Opsætning af spiral uden samtykke udgør en grov krænkelse af piger og kvinders ret til selvbestemmelse og kan også være nedværdigende og umenneskelig behandling.

Det vurderer Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder.

”Vi er i Rådet rystede over, at der uden samtykke er sket systematiske opsætninger af spiraler på grønlandske piger og kvinder. Vi tager sagen meget alvorligt. Der er tale om en række grove krænkelser af menneskerettighederne, der kan være i et stort omfang,” siger Qivioq Løvstrøm, forkvinde for Grønlands Råd for Menneskerettigheder.

Det bør ikke være op til den enkelte kvinde at søge om anerkendelse af ansvar og godtgørelse.
Louise Holck, direktør, Institut for Menneskerettigheder

Sammen opfordrer de to menneskerettighedsinstitutioner den danske stat til at undersøge sit ansvar i sagen og komme med sine bud på retlige konsekvenser: 

”Det bør ikke være op til den enkelte kvinde at søge om anerkendelse af ansvar og godtgørelse. Den danske stat har givet undskyldninger og godtgørelser i andre historiske sager. Det bør undersøges, om staten bør gøre det samme her,” siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder.

”Når staten undersøger sit ansvar for spiralkampagnen, bør der også igangsættes et arbejde for at afdække, om andre menneskeretlige krænkelser har fundet sted efter kolonitidens formelle ophør i 1953. Dette skal blandt andet ses i lyset af pligten til at beskytte oprindelige folks rettigheder, herunder inden for sundhed, social sikring, identitet og kultur,” afslutter Qivioq Løvstrøm, forkvinde for Grønlands Råd for Menneskerettigheder.