Projekt

Åbenhed om løn på arbejdspladsen

Projektet sætter fokus på åbenhed om og tabuisering af løn på arbejdspladsen, idet netop manglende viden om løn er en væsentlig hindring for ligeløn og dermed ligestilling mellem kvinder og mænd.

Formål

Løn. Det taler man da ikke om. Eller gør man? Manglende åbenhed og tabuisering af løn på arbejdspladsen er en grundlæggende barriere for opnåelse af ligeløn mellem kvinder og mænd. Dette er slået fast i en række forskellige undersøgelser. Mao. er transparens i løn (samt løndannelse og lønpolitik) central ift. ligestilling mellem kvinder og mænd.

Eftersom transparens er centralt for ligeløn, igangsætter instituttet en kortlægning, der tilvejebringer sådanne data, og vi kan bidrage med (endnu) et kvalificeret indspark til debatten om ligeløn – samt den bredere debat om ligestilling mellem kvinder og mænd.

Vores ønske er, at det bliver mere almindeligt at tale løn på arbejdspladsen. Dette vil betyde, at tabuer nedbrydes, og at vejen til ligeløn – og dermed ligestilling – mellem kvinder og mænd bliver nemmere at betræde.

Vores rolle i projektet

Vi gennemfører en spørgeskemaundersøgelse. Megafon indsamler fra 1.000 repræsentativt udvalgte personer, der er fyldt 18 år og i arbejde.

Denne del følges op af en interviewundersøgelse, hvor vi går mere i dybden med forhold, som viser sig at være særligt interessante, relevante og/eller problematiske ud fra et ligestillingsmæssigt perspektiv.

Partnere

  • Megafon: Ekstern leverandør, der indsamler spørgeskemadata fra 1.000 repræsentativt udvalgte personer
  • Ugebrevet A4: Samarbejde omkring formidling af resultater
  • Ligelønsnetværket: Resultaterne diskuteres med netværket før de publiceres
  • Ekspert: Kenneth Reinicke, RUC, forsker i løn, tabu og ligeløn, fællestillidsrepræsentant på RUC
Periode

Start: Maj 2016
Slut: Maj 2017