Lige ledelse i Danmark

Der er meget få kvinder på direktionsgangene og på bestyrelsesposterne i dansk erhvervsliv trods lovgivning om mål for ligestilling.Ifølge lovgivningen om måltal skal ligestilling forstås som en fordeling på 40-60 % mellem kønnene.

Selvom danske kvinder i dag udgør over halvdelen af dem, der tager en længerevarende videregående uddannelse, afspejles dette ikke på ledelsesniveau.

Over halvdelen af de 1.595 største danske virksomheder i regnskabsklasse C og D har ingen kvinder i bestyrelsen. Og ud af de bestyrelser, er kun 7% af formændene kvinder.

Det er problematisk af flere grunde, som drejer sig om ligestilling, diskrimination og den danske samfundsøkonomi:

På den ene side har vi i Danmark en udfordring i at sikre en reel lige adgang for begge køn til topposterne i erhvervslivet og på den anden side har vi et uudnyttet lederpotentiale.

Se nyeste opgørelser fordelt på landsdele

I tabellerne til download her på siden kan du se status på ligestillingen i Danmarks største danske virksomheder.

Tallene fra 2018 er fordelt på regioner. For hver region vises virksomheder med hhv. nul kvinder og virksomheder med ligestilling i bestyrelsen.

Tallene kan yderligere sorteres på hhv.:

• Kommune
• Virksomheds navn
• CVR-nr

Tallene er baseret på et træk foretaget i Erhvervsstyrelsens regnskabssystem pr. 18. april 2018 blandt store virksomheder i regnskabsklasse C og alle virksomheder i regnskabsklasse D.

Se mere om metode og definition af virksomheder i de enkelte datasæt.

Lov om måltal

I april 2013 trådte en ny lov i kraft, der forpligter de største danske virksomheder til at sætte mål for at skabe en mere ligelig kønsrepræsentation på ledelsesniveau.

Loven kræver, at den enkelte virksomhed skal have måltal og politikker for det underrepræsenterede køn og udforme en politik for, hvordan de har tænkt sig at nå i mål.

Måltallene og virksomhedernes politik skal indrapporteres som en del af virksomhedens årsregnskab med mulighed for bøde, hvis virksomheden ikke overholder reglerne.

Målsætningerne behøver dog ikke være ambitiøse, ligesom det ingen konsekvenser har, hvis virksomheden ikke indfrier dem.

Virksomheder kan få et påbud, hvis de slet ikke har et måltal, en politik eller mangler begge dele.

Aktindsigt: Påbud i 2017-18

Erhvervsstyrelsen har givet Institut for Menneskerettigheder aktindsigt i de fremadrettede påbud, som er blevet givet i 2017 og 2018:

• 20 virksomheder har fået påbud for ikke have måltal
• 27 for ikke at have politikker
• 24 for at mangle begge dele.

På længere sigt risikerer virksomhederne politianmeldelse og bøde, men på nuværende tidspunkt (2018) har en række kun modtaget et påbud om at etablere måltal og politikker.