Databeskyttelse - status 2014-15
I denne delrapport behandles nogle af de udfordringer, som Danmark står over for i forhold til borgeres ret til beskyttelse af deres data og kommunikation.
Vi fokuserer på fem temaer, som blandt andet er karakteriseret ved, at de for tiden er under debat og/eller revision. De udvalgte temaer er:
- tele- og internetudbydernes logning af kommunikationsdata
- borgeres beskyttelse ved brug af sociale medier
- databeskyttelse i den offentlige forvaltning
- lagring af personoplysninger via åbne net (cloud computing)
- efterretningstjenesterne og cybersikkerhed.
Databeskyttelse vedrører beskyttelse af det enkelte menneskes privatliv i forhold til behandling af information. Databeskyttelse skal sikre, at oplysninger, der vedrører borgeren (personoplysninger), kan anvendes på forsvarlig vis i såvel den offentlige som den private sektor. Behovet for beskyttelse af personoplysninger varierer, alt efter hvilken profil og position den enkelte har. Ofte vil ressourcestærke borgere være mindre udsatte, fordi de i mindre udstrækning interagerer med de offentlige myndigheder.
Vi tilstræber, at vores pdf’ede publikationer m.m. er egnede til at blive læst af skærmlæser. Skulle du opleve problemer, så kontakt venligst digital redaktør, Stine Juhl Nielsen på stni@humanrights.dk