![Udvisning og udlevering - status 2018](/files/styles/portrait_01/public/media/billeder/udgivelser/udvising_udlevering_2018.jpg?h=0ab38613&itok=d_gnECJ9)
Udvisning og udlevering - status 2018
Rapporten giver et overblik over menneskeretten og udviklingen vedrørende udvisning og udlevering. Vi ser derefter nærmere på fire temaer med anbefalinger til forbedringer af den menneskeretlige beskyttelse i Danmark:
- Udvisning af udlændinge, der har begået kriminalitet
- Udvisning af terrormistænkte udlændinge
- Brugen af diplomatiske garantier
- Udlændinge på tålt ophold
Rapportens væsentligste anbefalinger
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
- Justitsministeriet gør Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis vedrørende udvisning og udlevering af udlændinge lettere tilgængelig for praktikere, herunder anklagere, forsvarere og dommere, og at ministeriet løbende opdaterer informationsmateriale herom, efterhånden som praksis udvikler sig.
- Udlændingestyrelsen og politiet af egen drift jævnligt tager konkret og individuel stilling til, om det vil være i strid med retten til bevægelsesfrihed og retten til ikke at blive udsat for umenneskelig eller nedværdigende behandling fortsat at pålægge en udlænding på tålt ophold opholds- og meldepligt.
Rapporten er en af fem rapporter, hvori Institut for Menneskerettigheder i juni 2018 gør status over menneskerettighedssituationen på udlændingeområdet. De andre rapporter omhandler asyl, familiesammenføring, udvisning og udlevering og uregistrerede migranter. Instituttet udgiver lignende rapporter inden for en række andre emner.
Vi tilstræber, at vores pdf’ede publikationer m.m. er egnede til at blive læst af skærmlæser. Skulle du opleve problemer, så kontakt venligst digital redaktør, Stine Juhl Nielsen på stni@humanrights.dk