Bedre statistik vil fremme kønsligestillingen i kommunerne

Kun få af landets kommuner har et aktivt fokus på at sikre, at alle offentlige tilbud erlige tilgængelige for mænd og kvinder – den såkaldte kønsmainstreaming. Samtidig oplever en fjerdedel af kommunerne i Danmark, at de sjældent eller aldrig kan få kønsopdelte data, når det er relevant. Sådan lyder nogle af konklusionerne i en ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder, der undersøger kommunernes arbejde med kønsmainstreaming og ligestilling og deres adgang til kønsopdelt statistik.

Fægter i blinde

Det er kommunernes ansvar at tænke køn ind i deres aktiviteter og serviceydelser til borgerne. De skal tilgodese mænd og kvinder lige godt, f.eks. når det gælder sportsfaciliteter og den offentlige trafik, og drenge og piger skal sikres ligeværdige tilbud i daginstitutioner og folkeskolen. Derfor har kommunerne brug for solid viden om, hvordan kommunens tilbud opleves og bruges af de to køn.

”Uden statistik er det vanskeligt at få et billede af, hvor skoen trykker, når vi taler ligestilling på det lokale, kommunale område.Uden målepunkter og tal bliver ligestillingindsatsen lidt som at fægte i blinde med formodninger fremfor fakta,” siger Ask Hesby Krogh, leder af Institut for Menneskerettigheders kønsteam.

Hvem ved, om det nytter?

I rapporten Målbar Ligestilling fremgår det, at kommunernes aktuelle indsats på ligestillingsområdet er højst varierende, ligesom det tyder på, at kommunernes adgang til relevant statistik er utilstrækkelig. Derfor er det vigtigt at gøre statistik om kønsligestilling mere tydelig og brugervenlig, mener Institut for Menneskerettigheder.

”Hvis vi har ligestillingsstatistik, kan vi se, hvilke kommuner der gør det godt, og hvilke kommuner der kan gøre det bedre. I dag er det ganske svært at danne sig det overblik, og konsekvensen er, at vi bruger penge og gode kræfter på ligestilling uden reelt at vide, om det nytter,” siger Ask Hesby Krogh.

Målsætninger skal kunne måles

Afdelingsdirektør for Personstatistik i Danmarks Statistik, Niels Ploug, forklarer i rapporten, at et samarbejde mellem blandt andre kommunerne og Danmarks Statistik er vejen til mere brugervenlig statistik på ligestillingsområdet. For at styrke kommunernes arbejde med mainstreaming og ligestilling anbefaler Institut for Menneskerettigheder derfor, at der i lovgivningen bliver fastlagt en forpligtelse for Danmarks Statistik til at producere og formidle kønsopdelte tal og ligestillingsstatistik til brug for offentlige myndigheder, herunder kommunerne.

”Det handler ikke kun om at vurdere tingenes tilstand. Det handler om at kunne udforme politik, der rent faktisk kan måles. Uden statistik er det svært at se, om det, politikerne beslutter, og det, kommunerne laver, faktisk virker,” siger Ask Hesby Krogh og henviser til, at instituttet også anbefaler, at kommunerne udvikler egne ligestillingspolitiske målsætninger.