Brug for mere effektiv lov mod seksuel chikane på skoler og arbejdspladser

Indlægget er skrevet af Louise Holck, direktør, Institut for Menneskerettigheder. En forkortet version blev bragt i Politiken 10. oktober 2020.

”Sut min pik”, ”skal vi voldtage hende” og ”lad mig massere dig”. Sådan lyder nogle af de grænseoverskridende udsagn, som danske kvinder har fået fra deres mandlige kolleger og chefer. Nu deler kvinderne deres historier som del af den seneste tids stormflod af historier om sexisme og seksuel chikane på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. 

Det er voldsomme sager, og i flere af tilfældene er der tale om alvorlige overtrædelser af ligebehandlingslovens bestemmelser om sexchikane, når kvinder udsættes for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner.

Det står mere og mere klart, at vi i Danmark som både arbejdsgivere, ledere, lærere og politikere har forsømt at bremse sexisme og seksuel chikane. Vi har simpelthen ikke formået at identificere og forebygge seksuel chikane og udrydde den kultur, der nedvurderer og reducerer kvinder. Det er tid til at skabe forandring af denne kultur og udvikle nye omgangsformer på arbejdspladserne, der er frie for sexisme og seksuel chikane.

Folketinget har lige nu momentum til at gå lovgivningsmæssigt til værks og sikre mere effektive regler på området. Der er helt konkret brug for et loveftersyn, der sikrer, at vi får skabt en mere effektiv beskyttelse af ofre for sexchikane og samtidig styrket arbejdsgiveres og andres generelle forpligtelser til at forebygge og modvirke sexchikane i arbejdsrelaterede situationer.   

Siden Sofie Linde lod den bombe, der fik Danmark til at eksplodere i beretninger om sexchikane og sexisme, falde, er historierne om grove sjofelheder og voldsomme seksuelle tilnærmelser blevet flere og flere.  

Ingen branche kan sige sig fri. I mediebranchen væltede skeletterne ud af skabet med DR’s, TV 2’s og Ekstra Bladets sexistiske kulturer som de mest ekstreme. På Christiansborg er kvindelige politikere blevet gramset på og chikaneret med sjofle bemærkninger. Læger melder om seksuel chikane på hospitalskontorerne, mens der er sket fyringer af magtfulde partnere i advokatbranchen på grund af seksuel chikane.  

Fra toppen af samfundet har læger, journalister, politikere og musikere delt deres historier og åbnet rummet for samtaler om, hvordan et sundt samfund og arbejdsmiljø ikke kan tillade nogen form for seksuel chikane.

Sexisme og seksuel chikane findes desværre på tværs af alle brancher og uddannelser og i alle dele af samfundet. Tjenere, kokke, sosu-assistenter, håndværkere og rengøringsassistenter oplever uønsket seksuel opmærksomhed rettet mod sig, men har ikke samme mikrofon til at fortælle om deres erfaringer.

På Institut for Menneskerettigheder har vi tidligere undersøgt forholdene i hotel- og restaurationsbranchen. Hver femte elev har oplevet seksuel chikane på deres praktikplads – i langt de fleste tilfælde fra mandlige kolleger. I en ny undersøgelse af erhvervsuddannelserne, som vi har lige på trapperne, beretter kvinder om uønsket seksuel opmærksomhed fra både undervisere på uddannelsesstedet og fra kolleger på deres praktikpladser. Nogle læringsmiljøer fremmer øjensynligt en kultur og en jargon, der skaber grobund for sexisme og seksuel chikane. 

Det er her, uddannelsessteder og arbejdsgivere må sætte klare grænser og bremse en ødelæggende omgangsform. Og hvis de oprigtigt er interesserede i at få sandheden om seksuel chikane frem i lyset, skal vi ikke henvise det til et enkelt spørgsmål om ja eller nej til seksuel chikane i undersøgelser af arbejdsmiljøet eller trivselsundersøgelser Nej, som kvindernes historier viser, har vi brug for et helt batteri af konkrete spørgsmål, når vi spørger til seksuel chikane. Mange er i tvivl om, hvad seksuel chikane egentlig er. De fleste ved til gengæld godt, hvad nøgenbilleder per sms eller låste kontorer, klap i bagdelen eller tvungen oralsex er. 
   
Og her må vi altså slippe berøringsangsten: Vi skal tale om alt det ydmygende, ubehagelige, nedværdigende og nederdrægtige, som kvinder og andre bliver udsat for. Kun ad den vej får vi syn for uligheden, de skæve magtforhold og den uønskede seksualisering, og kun derigennem kan vi forandre og gøre op med det.