DEBAT: Vi skal finde den danske model for ytringsfrihed på de sociale medier

Indlægget er skrevet af konstituteret direktør, Louise Holck, er bragt på berlingske søndag 3. maj 2020.

Ytringsfrihedskommissionens 800 sider lange betænkning landede i denne uge på folketingspolitikernes bord, og de sociale mediers betydning for ytringsfriheden fylder betragteligt i betænkningen.

Sociale medier har givet borgere verden over nye muligheder for at bruge deres ytringsfrihed og for at få adgang til information. Det er sundt for vores demokrati. Men samtidig har de sociale mediers stigende betydning som platforme for debat, nyhedsformidling og kilder til information medført nye dilemmaer, der berører fundamentale menneskerettigheder. En af de centrale diskussioner vedrører ytringsfrihedens grænser på sociale medier samt tech-giganternes ansvar for ulovligt indhold, der deles af brugerne på deres platforme.

At den enkelte kan straffes for at dele ulovligt indhold på sociale medier, har vi også i Danmark set flere eksempler på, men de sociale mediers ansvar for at tillade ulovligt indhold er fortsat uafklaret. Blandt andre Facebook, Twitter og YouTube er ofte blevet beskyldt for at fjerne for meget indhold, og samtidig kritiseres de for ikke at fjerne ulovligt indhold hurtigt nok. Under det brutale angreb mod to moskéer i Christchurch i New Zealand i marts 2019 live-streamede gerningsmanden ugerningerne direkte via Facebook. En video, der sidenhen blev delt i stort omfang. I den danske umbrella-sag om ulovlig billeddeling blandt primært unge har Facebook ligeledes fået kritik for ikke at fjerne det krænkende og ulovlige indhold tids nok.

Men ingen kan endnu sige, hvor langt de sociale mediers ansvar rækker i forhold til at reagere tids nok på ulovligt indhold. Hverken platformene selv, brugerne, lovgiverne, domstolene eller jeg ved, hvad der skal anses for rettidig omhu i disse sager.

Det er derfor på tide, at vi i Danmark får prøvet og afklaret spørgsmålet ved de danske domstole, så vi kan få klarhed over, hvordan de eksisterende regler skal håndhæves. Først derefter er det relevant at diskutere behovet for ny lovgivning.

Retten til det frie ord er en af de vigtigste frihedsrettigheder, vi har. Vores velstand, vores demokrati og hvem vi er, hænger nøje sammen med retten til at ytre sig frit. Vi skal passe på, at vi i vores iver efter at fjerne ulovligt indhold på sociale medier ikke får begrænset borgernes ytringsfrihed.

Danmark har en særlig tradition for at værne om vores ytringsfrihed. Flere og flere politikere, også i Danmark, ønsker at tech-giganterne holdes ansvarlige for indholdet på deres tjenester. Det kan være ganske fornuftigt, men det har konsekvenser for ytringsfriheden, hvis vores politikere giver digitale platforme ansvaret for at vurdere lovligheden af indholdet på deres tjenester. Pludselig er det private virksomheder, der afgør, hvad vi må ytre, og derfor må enhver regulering af sociale medier sikre beskyttelsen af borgernes ytringsfrihed.

I første omgang skal vi have afklaret, hvordan vores nuværende lovgivning virker. Først derefter kan vi tage stilling til, om vi har behov for yderligere lovgivning til at regulere sociale medier.