DEBAT: Forbud mod blasfemi kan ikke undgå at begrænse centrale menneskerettigheder

Indlægget er skrevet af Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder. Bragt i Berlingske 23. juli 2023.

Mens store dele af verden har fokuseret på det afgørende NATO-topmøde i Vilnius, er der skrevet bekymrende historie i Genève. Her har FNs Menneskerettighedsråd netop besluttet at opfordre alle FNs medlemslande til at genbesøge deres nationale lovgivninger og rense ud i paragraffer, der kan »hindre forebyggelsen og retsforfølgelsen« af »religiøst had«.

Det skete på et hasteindkaldt møde i denne uge, hvor et flertal af de 47 lande, der aktuelt er medlemmer af rådet, vedtog en resolution, som Pakistan havde bragt til afstemning på vegne af Organisationen for Islamisk Samarbejde (OIC).

Initiativet var foranlediget af koranafbrændinger, senest i Sverige, hvor en koran for to uger siden blev brændt af foran en moské i det centrale Stockholm.

OIC – den internationale organisation, der har til formål at styrke samarbejdet mellem verdens muslimske lande, har længe kæmpet for at få indført et forbud mod blasfemi som en del af menneskerettighederne, og for tiden står OIC-landene stærkt i Menneskerettighedsrådet med i alt 19 ud af rådets 47 medlemmer.

I alt 28 lande stemte for resolutionen, heriblandt Kina, De Forenede Arabiske Emirater, Qatar og Pakistan. 12 stemte nej, heriblandt USA og alle EU-medlemslande i rådet.

Islamofobi og hadefulde handlinger, diskrimination og intolerance mod mennesker bør bekæmpes systematisk og effektivt – herunder naturligvis også had mod mennesker på grund af deres religion. Men hensynet til individers religiøse følelser bør ikke begrænse vores grundlæggende rettigheder.

Blasfemilovgivning bliver verden over anvendt på måder, der strider mod menneskeretten og grundlæggende retsstatsprincipper. Størstedelen af verdens blasfemilove er upræcise og så vagt formulerede, at de kan ramme meget bredt og i vid udstrækning bruges til at undertrykke politiske opponenter og kritiske røster. I en lang række lande er der dødsstraf for overtrædelsen af blasfemiforbud.

Forbud mod blasfemi kan ikke undgå at begrænse centrale menneskerettigheder. Det er ikke alene ytringsfriheden, der er på spil. Det gælder også tros- og religionsfriheden, der netop sikrer retten til at ytre sig om religion, som man vil.

Religionsfrihed og ytringsfriheden hænger sammen, fordi begge rettigheder tillader alle, uanset deres trosmæssige baggrund og uanset om de repræsenterer en minoritet eller majoritet, at tale mod intolerance og had og deltage i samfundet på en meningsfuld, åben og ligeværdig måde.

Det var da også hensynet til netop menneskerettighederne, som var den primære begrundelse for, at den danske blasfemiparagraf i 2017 blev ophævet af et stort set enigt folketing.

Verden over oplever vi stigende intolerance og hadefuld tale – ikke mindst rettet mod muslimer. Islamofobi er et betydeligt problem ikke kun globalt, men også her i Danmark, hvor der trods politiske løfter fortsat ikke findes en handlingsplan mod racisme.

Samfundet bør slå hårdt ned på racistiske ytringer og ytringer, der tilskynder til religiøst had. Sådan lovgivning har vi i Danmark, og vi ser løbende domme fra danske domstole, hvor mennesker, der er gået over stregen, bliver straffet.

Men det er mennesker, der skal beskyttes – ikke religioner.

Menneskerettighedsrådets FN-resolution kan være med til at legitimere autoritære staters eksisterende blasfemilove og opmuntre til skærpelse af disse. Det er ikke, hvad man kunne ønske sig fra FNs Menneskerettighedsråd.