Hvor mange flere generationer af minoritetsunge skal ekskluderes fra det danske natteliv?

Indlægget er skrevet af Prince Henry og William Korte på vegne af 20 andre unge i samarbejde med Menneskerettighedsalliancen. Teksten blev bragt i Jyllands-Posten den 17. april 2022. 

»Vi lukker ikke flere af din slags ind i aften.« »Vi har ikke noget handicaptoilet, så det er bedst, at du finder et andet sted«. »Vi kan ikke garantere for din sikkerhed og må derfor bede dig gå.«

Når vi bevæger os ud i dele af det danske natteliv, er det mere normen end undtagelsen, at vi bliver mødt med afvisninger som disse. Fælles for os er, at vi har et handicap, en anden hudfarve, etnisk oprindelse, seksualitet eller kønsidentitet end flertallet i Danmark. De afvisninger, dørmænd og sikkerhedsvagter møder os med, bliver sjældent direkte begrundet med vores status som minoriteter. Men når afvisningen falder, er vi sjældent i tvivl om, at netop det er grunden.

Den 19. april behandler Folketinget to beslutningsforslag fremsat af SF og Radikale Venstre om forebyggelse og bekæmpelse af diskrimination i nattelivet. Partierne foreslår, at kompensationsniveauet ved diskrimination i nattelivet hæves markant. Ved at ændre i restaurationsloven vil de styrke muligheden for at kunne fratage diskoteker og natklubber deres alkoholbevilling, hvis de dømmes for diskrimination flere gange.

Vi hilser forslagene velkomne. For som loven er indrettet i dag, er det i praksis umuligt at fratage et diskotek dets alkoholbevilling, uanset hvor mange gange det bliver dømt for diskrimination. Diskoteker og natklubber har derfor ikke noget incitament til at forebygge og bekæmpe, at diskriminationen finder sted. Især ikke, når de - som reglerne er indrettet i dag - primært risikerer en bøde på sølle 5.000 kr.

Men lovændringer og sanktioner kan ikke stå alene. Ansvaret for at komme diskriminationen til livs ligger i høj grad også hos alle dem, som ser tavse til, når vi bliver afvist i døren, og som vælger at feste videre på de barer og natklubber, vi ikke bliver lukket ind på. Skal vi skabe et natteliv frit for diskrimination og med plads til alle, skal vi som samfund blive langt bedre til at stå op for hinandens rettigheder og sige fra, når vi oplever, at andre bliver diskrimineret. Her spiller aktører som Menneskerettighedsalliancen en vigtig rolle.

Det er 12 år siden, at journalist og forfatter Jakob Sheikh vandt en EU-pris for en Politiken-reportage fra det københavnske natteliv, hvor han sammen med tre danskere med minoritetsbaggrund blev afvist på en række diskoteker. Både før og siden har medier, organisationer og politikere igen og igen sat diskrimination af minoritetsunge i nattelivet på dagsordenen. Og flere af os har offentligt fortalt, hvordan dørmænd og natklubber fører en diskriminerende dørpolitik.

Vi har beskrevet de følelser af afmagt, umyndiggørelse og ydmygelse, som vi efterlades med, når vi bliver ekskluderet fra festlige fællesskaber. Kampagnernes og mediernes fokus har været med til at rejse vigtige debatter og kickstarte dialoger med restaurationsbranchen og dens interesseorganisationer. Men vores erfaringer illustrerer, at det ikke har virket.

Vi har fortsat ikke adgang til at deltage i store dele af det danske nattelivs fællesskaber på lige fod med alle andre. Nogle af os har for længst vendt bestemte natklubber og spillesteder ryggen, og vi har været med til at skabe festlige fællesskaber, hvor der er plads til alle, uanset etnicitet, kønsidentitet, hudfarve, seksualitet og handicap.

Når vi bevæger os ud til de klubber, der har ry for at operere med kvoter for, hvor mange mænd med anden etnisk baggrund end dansk de lukker ind, overvejer vi nøje, hvordan vi klæder os. Og vi sørger for ikke at møde op i grupper, hvor vi er flere ”af samme slags”, som nogle dørmænd kalder os.

Sådan kan det ikke blive ved med at være. Skal vi sikre, at fremtidens generationer af minoritetsunge bliver en del af de festende danske fællesskaber, er det afgørende, at de natklubber, barer og diskoteker, der diskriminerer, for alvor mærker konsekvenserne af at holde unge som os uden for fællesskabet.

Natklubberne skal kunne rammes med langt hårdere sanktioner. Og vi har brug for, at flere siger fra og står op for vores rettigheder.

"Vi har fortsat ikke adgang til at deltage i store dele af det danske nattelivs fællesskaber på lige fod med alle andre."