Folketinget bør værne mere om menneskerettighederne

To gange i 2021 blev Danmark dømt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Og på trods af flere advarsler vælger Folketinget og regeringen stadig at acceptere lovgivning, som er i strid med menneskeretten. Det fremgår af den beretning for 2021, som Institut for Menneskerettigheder udgiver i dag.

”Det er en bekymrende udvikling. Vi ser, at der i bemærkninger til lovforslag direkte står, at loven risikerer at blive underkendt ved domstolene. Tidligere var det nærmest utænkeligt”, siger instituttets direktør, Louise Holck.

Det seneste eksempel er den nye lov om logning af borgernes teledata: Allerede ugen efter, at den blev vedtaget i Folketinget, betød en dom ved EU-Domstolen, at Danmark måtte trække i land og ændre reglerne.

”Danmark er traditionelt gået forrest, når det har handlet om at beskytte retsstaten og menneskerettighederne. Hvis vi slækker på det, rammer det ikke kun borgere i Danmark; det kan også få afsmittende virkning i andre lande. På den måde kan det svække hele det internationale samarbejde om menneskerettighederne, som udgør en grundpille i demokratiet”, tilføjer Louise Holck.

Både fremskridt og tilbageskridt

I øvrigt viser årsrapporten, at 2021 har budt på såvel menneskeretlige landvindinger som tilbageskridt.

På plussiden er for eksempel en styrket indsats mod hadforbrydelser, en mere ligelig fordeling af barsel mellem forældrene og en lidt større andel af kvinder i kommunalpolitik.

Blandt tilbageskridtene nævner årsrapporten Danmarks ønsker om at oprette fængselspladser i Kosovo og flytte asylbehandling til Rwanda. Institut for Menneskerettigheder ser også kritisk på ”parallelsamfundspakken”, som forskelsbehandler ud fra borgeres etniske baggrund.

Årsrapporten dækker i alt 16 områder i alfabetisk rækkefølge – fra  "bolig" og "børn" til ”ytringsfrihed” og "ældre". Udviklingen på de enkelte områder er mere udførligt beskrevet på Institut for Menneskerettigheders hjemmeside.