Fordomme står i vejen for grønlændere i Danmark
Som grønlænder har du dansk statsborgerskab, og du har dermed de samme rettigheder som andre danskere, uanset hvor længe du har været i landet. Men en ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder peger på, at grønlændere i Danmark alligevel møder den samme type problemer, som indvandrere med ikke-vestlig baggrund.
Fordomme udgør en barriere, som er medvirkende til, at grønlændere har svært ved at få fodfæste i det danske samfund.
Undersøgelsen fokuserer på oplevet diskrimination, og viser blandt andet, at grønlændere oplever, at de bliver mødt med fordomme af etniske danskere. Det sker blandt andet i grønlændernes kontakt med kommunen, jobcentre og uddannelsessystemet. Ifølge undersøgelsen har næsten halvdelen af grønlændere i Danmark oplevet stigmatisering og en fordomsfuld indstilling fra etniske danskere, og over halvdelen mener, at grønlændere som gruppe er stigmatiseret i Danmark.
”Det er et stort problem, fordi fordomme udgør en barriere, som er medvirkende til, at grønlændere har svært ved at få fodfæste i det danske samfund. Blandt andet kan vi se, at der stadig er betydeligt højere arbejdsløshed blandt grønlændere end blandt andre danskere,” siger ligebehandlingschef ved Institut for Menneskerettigheder Maria Ventegodt Liisberg.
Beskæftigelsesfrekvensen for personer med to grønlandske forældre er kun 36 procent blandt deltagerne i undersøgelsen sammenlignet med 70 procent for hele den voksne danske befolkning.
Fordom kostede job
I rapporten fortæller grønlændere om situationer, hvor deres grønlandske baggrund har ført til fornærmende ord og vittigheder eller dårlig service, når de har været i kontakt med de offentlige myndigheder i Danmark. En af de fordomme, grønlænderne ofte støder på, er fordommen om ”den fordrukne grønlænder”. En af de interviewede grønlændere fortæller, at han engang fik forklaringen, at ”grønlændere, de er alkoholikere; I drikker for meget,” da han bad om en forklaring på et jobafslag. Han mener, at netop den fordom er medvirkende til, at grønlændere har en højere arbejdsløshed end andre danskere.
"Fordomme og stigmatisering optræder blandt andet i det offentlige system, og det er medvirkende til, at nyankomne grønlændere ikke får den hjælp og støtte til at etablere sig i Danmark, som de har ret til. For eksempel er det ikke alle, der får tilbudt tolkebistand, selvom de har brug for det, og det giver en rigtig svær start i et nyt samfund,” siger Maria Ventegodt Liisberg.
•20 % af grønlændere med to grønlandske forældre har været udsat for diskriminerende behandling i det offentlige inden for det seneste år.
•10 % af grønlændere med to grønlandske forældre har oplevet at få dårlig betjening eller service i det offentlige på grund af deres grønlandske baggrund.
Selvom grønlændere er danske statsborgere og har lært dansk i skolen, har en del af dem brug for hjælp til at forstå det danske system, konkluderer Institut for Menneskerettigheder i rapporten.
”Vi kan se, at grønlændere i Danmark har brug for særlig opmærksomhed, hvis de skal have muligheder på lige fod med andre danskere. Grønlændere anses ikke som en etnisk minoritet i Danmark, men det burde de nok, for deres behov ligner det, andre indvandrergrupper har. De forventes at kende systemet, sproget og reglerne, og der bliver som udgangspunkt ikke gjort noget specielt for at sikre, at de får den hjælp og støtte, de har ret til,” siger Maria Ventegodt Liisberg.
Behov for stærkere organisering
Ifølge Venstres regeringsgrundlag vil regeringen styrke inklusionen af grønlændere i Danmark og forbedre forholdene for socialt udsatte grønlændere. I september meldte Social- og Indenrigsminister Karen Ellemann desuden ud, at regeringen vil styrke det grønlandske civilsamfund i Danmark. Institut for Menneskerettigheder ser frem til at se, hvilke tiltag regeringen vil sætte i værk, og anbefaler, at regeringen blandt andet støtter en stærkere organisering og repræsentation af grønlændere i Danmark. På den måde kan man sikre, at grønlænderne på linje med andre etniske grupper i Danmark bliver hørt i sager, der har fælles interesse for dem som gruppe.
”Andre etniske minoriteter i Danmark har mulighed for at påvirke politiske initiativer og beslutninger gennem integrationsråd i kommunerne og gennem Rådet for Etniske Minoriteter, som rådgiver regeringen. Men grønlænderne er ikke repræsenteret her, fordi de ikke formelt set anses som en etnisk minoritet, men de har stadig brug for at blive hørt som en samlet gruppe,” siger Maria Ventegodt Liisberg.
Status som nationalt mindretal kan styrke grønlændere
En måde at styrke grønlændernes position i Danmark kan være at gøre grønlændere til et nationalt mindretal efter Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal. I dag er det kun det tyske mindretal i Sønderjylland, som anerkendes som nationalt mindretal i Danmark. At være et nationalt mindretal giver en gruppe særlige rettigheder til for eksempel at udvikle sin kultur og identitet og vedligeholde sproget. Samtidig skal staten inddrage nationale mindretal i høringsprocedurer i forbindelse med lovgivning, der har betydning for mindretallet.
”At blive et nationalt mindretal ville være en styrkelse af grønlændernes position i Danmark. Vi anbefaler derfor, at den danske stat undersøger, om grønlænderne i Danmark ønsker at få status som nationalt mindretal,” siger Maria Ventegodt Liisberg og understreger, at det er afgørende, at beslutningen tages i dialog med de grønlændere, som opholder sig i Danmark, og ikke med den grønlandske regering eller dens repræsentation i Danmark.
Den komité, som i Europarådets regi overvåger gennemførelsen af rammekonventionen, har tidligere anbefalet, at blandt andre grønlændere bliver anerkendt som nationalt mindretal i Danmark.
Instituttets anbefalinger
Rapporten indeholder i alt syv anbefalinger. Her anbefaler Institut for Menneskerettigheder:
- at kommunerne i deres procedurer og praksis sikrer ligebehandling af grønlændere.
- at offentlige myndigheder (regioner, kommuner m.fl.) sikrer, at grønlændere kender til mulighederne for tolkning og bliver tilbudt tilstrækkelig og kvalificeret tolkning.
- at Danmark bringer reglerne om tolkebistand i overensstemmelse med artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ved at præcisere i retsplejeloven, at adgang til tolkebistand gælder under hele straffesagens behandling.
- at Beskæftigelsesministeriet tager initiativ til at få kortlagt og dokumenteret de årsager, der er til den lave beskæftigelsesgrad blandt grønlændere i Danmark, som gør det særligt vanskeligt at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.
- at Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling præciserer læringsmål vedrørende rigsfællesskabet, fx viden om nutidige forhold i Grønland, i relevante vejledninger og læseplaner for folkeskolens fag. Det gælder særligt i fagene dansk, historie og samfundsfag.
- at Social- og Indenrigsministeriet støtter en stærkere organisering og hermed repræsentation af grønlændere bosat i Danmark.
- at der etableres en dialog med repræsentanter for grønlændere i Danmark om, hvorvidt grønlændere som gruppe bosat i Danmark ønsker at blive anerkendt som nationalt mindretal.
Rapportens resultater bygger på en spørgeskemaundersøgelse foretaget for instituttet af SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd – og kvalitative interviews med syv personer af grønlandsk oprindelse, som alle er bosat i Danmark. Deltagerne i undersøgelsen har blandt andet svaret på spørgsmål om deres møder med offentlige myndigheder i Danmark og deres oplevelser på arbejdsmarkedet.