Hadefulde kommentarer rammer kvinder og mænd helt forskelligt

Af Ask Hesby Krogh, teamleder og Lumi Zuleta, projektleder, Institut for Menneskerettigheder. Bragt i Berlingske den 16. februar 2017.

»Klap dog i, din sure mokke. Kom dog ud og få lidt frisk luft.«

Internettet flyder med hadefulde kommentarer. Faktisk kan hver syvende kommentar, som optræder i debatter på Facebook, defineres som grov. Det viser en ny undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder, der bygger på svar fra 1.045 Facebook-brugere foretaget af Megafon.

Hver uge logger 2,5 millioner danskere på Facebook. Ifølge undersøgelsen har hver anden af dem deltaget i en form for debat på platformen.

Det er på trods af, at 55 procent mener, at tonen i debatten de seneste år er blevet værre, og hver tredje svarperson angiver, at de selv har modtaget grove kommentarer. Det er lige så ofte en mand, der modtager en grov kommentar, som det er en kvinde. Dog er der forskel på, hvad de grove kommentarer centrerer sig om.

Er du en mand, bliver du højst sandsynligt kritiseret for dit politiske ståsted. Hvis du derimod er en kvinde, oplever du i langt højere grad end mænd at modtage sexistiske kommentarer.

Der er også forskel på, hvordan mænd og kvinder oplever kommentarerne. Langt de fleste mænd i undersøgelsen angiver, at de kommentarer, de har modtaget er »generaliserende«. Kvinderne derimod oplever i højere grad kommentarerne som »nedsættende,« »krænkende« og »chikanerende,« hvilket er mere alvorligt set ud fra en »grovhedsskala,« siger Ask Hesby Krogh, der er teamleder på undersøgelsen.

»Det er bekymrende, fordi den hårde debat afholder flere kvinder end mænd fra at deltage i samfundsdebatten. Man kan frygte at det får en kølende effekt på de kvinder, der ellers har ambitioner om at blive politikere eller debattører. Vi kan se, at særligt kvinder, der stiller sig frem offentligt let bliver lagt for had, som eksempelvis Medina.«

Kvinde, kend dit køn

Selvom de grove kommentarer på Facebook lige så ofte er henvendt til en mand som til en kvinde, er kvinder ifølge undersøgelsen mere tilbøjelige til at undgå debatter på grund af tonen. Det er tilfældet for 58 procent af kvinderne i undersøgelsen, men kun 37 procent af mændene. Det er der nu god grund til, mener Ask Hesby Krogh.

»Mænd bliver ofte angrebet på deres politiske standpunkt. Det er mere fair, fordi politik i sig selv handler om konflikter, og der er spillereglerne anderledes. Men når kvinder bliver angrebet på grund af deres køn, kan det ofte være sværere at håndtere, og kommentarerne er ofte en tand værre i sin nedladenhed,« siger han.

De hadefulde kommentarer på Facebook er oftest rettet mod politikere eller folks politiske ståsted. Dernæst er kommentarerne rettet mod etnisk baggrund, religion og kvinder. »Mænd« er ikke at finde på listen, men de er at finde bag skærmen. Ifølge undersøgelsen er det mænd, der står bag 76 procent af de grove kommentarer.

Frygten for det ukendte

Der er særlige emner, der virkelig vækker vrede blandt Facebooks brugere, hvilket betyder at mange holder sig fra dem. Især emnet »flygtninge, migration og asyl« ender ofte med en afsporet debat, fremgår det i undersøgelsen.

»Det er bare okay, de abekatte er da umulige at holde styr på.«

Det er et eksempel på én af de mange grove kommentarer, der er blevet affødt af den debat. Hver tredje deltager i undersøgelsen svarer, at de generelt holder sig væk fra emnet på grund af tonen.

Derudover ligger »religion og tro« og »integration« også højt på listen over emner, man skal undgå. Ifølge adjunkt ved Roskilde Universitet, Jannie Møller Hartley, som har forsket i Facebook-debatter, kan frygten for det fremmede få flere til at skrive hadefulde kommentarer.

»Emnerne afspejler den tid, vi lever i og det politiske landskab lige nu. De er emner, som folk er meget splittede omkring, og der opstår hurtigt en »dem og os« retorik. Emner som flygtninge og asyl fremkalder en frygt i mange folk. Frygt for at miste job, frygt for at miste penge og frygt for at miste velfærd. Det kan være en generel frygt for kulturer og det ikke vide, hvad der kommer til at ske, der får nok flere mennesker til tasterne.«