Instituttet afleverer beretning om arbejdet i Grønland
Institut for Menneskerettigheder har netop afleveret sin beretning til Inatsisartut – det grønlandske parlament. Beretningen giver et overblik over instituttets aktiviteter og resultater i Grønland i 2014, 2015 og 2016.
Vi har blandt andet haft fokus på retfærdig rettergang, vilkårene for personer med handicap og børns ret til beskyttelse
”Ligesom i Danmark, er der i Grønland en række menneskeretlige problemstillinger. Og vi har blandt andet haft fokus på retfærdig rettergang, vilkårene for personer med handicap og børns ret til beskyttelse,” siger direktør Jonas Christoffersen.
Viden er afgørende
Siden instituttet i 2014 fik opgaven som national menneskerettighedsinstitution i Grønland, har instituttet især arbejdet for at samle viden om den menneskeretlige situation i landet og sikre, at flere kender til de udfordringer, der er.
Det er helt afgørende, at det grønlandske samfund får et solidt fundament af viden for at arbejde videre med problemerne.
Instituttet har derfor udvekslet viden og erfaringer med institutioner og myndigheder i Grønland med et fælles mål om at fremme menneskerettighederne. Særligt samarbejder instituttet med Grønlands Råd for Menneskerettigheder.
”Det er helt afgørende, at det grønlandske samfund får et solidt fundament af viden for at arbejde videre med problemerne. Det er med til at øge bevidstheden om menneskerettigheder i Grønland – ikke kun i det grønlandske parlament og regeringen, men også i kommunerne, blandt fagpersoner og for den enkelte borger,” fortæller Jonas Christoffersen.
Institut for Menneskerettigheder har siden maj 2014 været national menneskerettighedsinstitution i Grønland. Vi holder øje med, hvordan menneskerettighederne bliver forvaltet i Grønland. Vi rådgiver Naalakkersuisut, Inatsisartut og rigsmyndighederne om menneskerettighederne, og vi rapporterer i samarbejde med Grønlands Råd for Menneskerettigheder om den menneskeretlige situation til internationale organer som fx FN.
Statusrapporter
I samarbejde med Grønlands Råd for Menneskerettigheder har instituttet systematiseret, kortlagt og forankret viden om menneskerettighedssituationen i Grønland i to statusrapporter.
Den første blev udgivet i 2014, og den anden i 2016.
I rapporterne peger instituttet og rådet på fremskridt og tilbageskridt på menneskerettighedsområdet i Grønland og kommer med anbefalinger til, hvordan menneskerettighederne kan styrkes.
Børns rettigheder
Derudover har instituttet sammen med børnerettighedsinstitutionen MIO arbejdet for at styrke kendskabet til børn og unges rettigheder i skoler og på læreruddannelser. Instituttet og MIO har derfor udarbejdet undervisningsmaterialet – ”Sæt børns rettigheder på skoleskemaet” – til børn i grundskolen og undervist lærerstuderende og undervisere.
Desuden har instituttet udarbejdet to korte film om børns rettigheder og menneskerettigheder, som MIO og instituttet har tilpasset til grønlandsk.
Høringssvar
Samtidig har instituttet i høringssvar løbende bidraget med menneskeretlige vurderinger af forskellige lovforslag og rådgivet offentlige myndigheder om menneskeretlige spørgsmål.
Det gælder fx vilkårene for personer med handicap, muligheden for at bruge peberspray på anstalter og elektronisk databehandling af personoplysninger.
Rapportering til FN
Endelig har instituttet i samarbejde med Grønlands Råd for Menneskerettigheder skrevet parallelrapporter til FN’s traktatkomitéer om blandt andet diskrimination på baggrund af køn eller etnicitet, tortur samt borgerlige og politiske rettigheder i Grønland.