København-erklæring skruer op for dialog
Europarådets 47 medlemsstater er netop blevet enige omden såkaldte København-erklæring. Erklæringen er kronen på værket af Danmarks formandskab for Europarådet og vil blive endeligt vedtaget til maj.
København-erklæringen skriver sig ind i en reformproces, Menneskerettighedsdomstolen har været i gang med siden 2009 og lægger sig op af tidligere erklæringer fra Brighton i 2012 og Bruxelles i 2015. Det mest bemærkelsesværdige ved erklæringen fra København er, at den lægger op til øget dialog mellem domstolen og medlemslandene.
”Så længe vi holder fast i Menneskerettighedsdomstolens autoritet og uafhængighed, så mener jeg, at dialog styrker menneskerettighederne. Det er en forudsætning for et velfungerende menneskerettighedssystem, at politikere og befolkninger i Europa bakker op om det. Derfor skal vi også have en dialog om menneskerettighederne,” siger Jonas Christoffersen, direktør på Institut for Menneskerettigheder.
Der er luget ud i de indenrigspolitiske kæpheste, Danmark lagde fra land med, og vi står tilbage med en erklæring, der grundlæggende bakker op om det gode menneskerettighedssystem, vi har i Europa.
København-erklæringen er blevet kritiseret for at forsøge at stække Menneskerettighedsdomstolen og udsætte den for politisk pres. Det første udkast fra februar indeholdt da også markante signaler om, at den danske regering ønskede en anden udvikling af menneskerettighederne i Europa. Efter de politiske forhandlinger i Europarådet har domstolens uafhængighed imidlertid fået en mere fremtrædende plads i erklæringen.
”Der er luget ud i de indenrigspolitiske kæpheste, Danmark lagde fra land med, og vi står tilbage med en erklæring, der grundlæggende bakker op om det gode menneskerettighedssystem, vi har i Europa. Det er et system, hvor Menneskerettighedsdomstolen er i toppen, og det er der ikke rokket ved i erklæringen,” siger Jonas Christoffersen.
Jonas Christoffersen fremhæver særligt to områder, hvor København-erklæringen er godt nyt for menneskerettighederne i Europa. For det første understreger erklæringen, at der skal gøres noget ved den sagspukkel, der gør, at sager venter i årevis på afgørelse i Menneskerettighedsdomstolen. I første omgang i form af en analyse, der skal kortlægge problemets omfang og mulighederne for at komme det livs. Det andet område er gennemførelsen af Menneskerettighedskonventionen i de europæiske lande.
”København-erklæringen omtaler gennemførelsen af konventionen i medlemsstaterne som den væsentligste udfordring for Europarådet. For mig viser det en opbakning til systemet fra dansk side og en vilje til at styrke menneskerettighederne i hele Europa,” slutter Jonas Christoffersen.