Krisetid sætter menneskerettigheder under pres

Krig i Europa, inflation, energi- og klimakrise har i 2022 sat økonomien og retsordenen under pres både i Danmark og i udlandet.

Derfor er det afgørende, at Danmark fortsat står vagt om menneskerettighederne – særligt i en tid, hvor danske og internationale udfordringer og opgaver flyder endnu mere sammen på tværs af landegrænser.

”Kriser må aldrig blive en genvej til at svigte grundlæggende menneskerettigheder. For kriser, om end de skyldes pandemier, inflation eller Ruslands invasion af Ukraine, sætter ikke menneskerettighederne ud af spil,” siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder.

I dag udkommer Institut for Menneskerettigheder med sin årlige beretning til Folketinget om menneskerettighedernes status i Danmark.

Beretningen beskriver den væsentligste udvikling fordelt på 18 forskellige områder og gør status over udviklingen og præsenterer Institut for Menneskerettigheders anbefalinger. 

Ressourcemangel svækker menneskeretten

På flere områder viser årets status, at mangel på ressourcer i den offentlige forvaltning betyder, at borgernes rettigheder lige nu risikerer at lide et knæk. I fængslerne, ved domstolene, i psykiatrien, i kommunerne og online stiger presset.

Den hastige digitale udvikling betyder, at især børn og unge, kvinder og minoriteter i stigende grad udsættes for digitale krænkelser. Staten er menneskeretligt forpligtet til at fjerne ulovligt indhold på nettet, da det ikke er beskyttet af retten til ytringsfrihed. Men den nationale efterforskning og retsforfølgning af digitale krænkelser, herunder hadefuld tale, kan ikke følge med.

Et velfungerende retssystem er en forudsætning for en velfungerende retsstat.

Men i dag går der for lang tid, fra en sag bliver anmeldt til politiet, til en gerningsperson får sin straf. Lange sagsbehandlingstider hos de danske domstole går ud over ofrenes retsfølelse og retssikkerheden i almindelighed. Flere sidder varetægtsfængslet i længere tid. Og manglen på fængselsbetjente kan få den konsekvens, at indsatte ikke forberedes på en lovlydig tilværelse efter afsoningen. Derudover risikerer udflytningen af fængselspladser til Kosovo at sætte menneskerettighederne under yderligere pres.

Fremgang i ligestillingen

Samtidig sker der en positiv udvikling for ligestilling i Danmark.

Indsatsen mod seksuel chikane og handlingsplan mod partnervold vil gøre det mere trygt på arbejdet og mere sikkert i hjemmet for kvinder. 44 procent af folketingspladserne i Danmark er besat af kvinder, og den nye barselslov, der er trådt i kraft, giver begge køn ret til barsel. 

”Senere i år kan vi fejre 75-året for FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne. I mange årtier har Danmark arbejdet hårdt for, at vi både nationalt og internationalt værner om de universelle menneskerettigheder og en stærk retsorden. Den linje må og skal vi holde fast i,” siger Louise Holck.

Institut for Menneskerettigheder er Danmarks nationale menneskerettighedsinstitution og ligebehandlingsorgan. Instituttets kerneopgave er at fremme og beskytte menneskerettighederne i Danmark og internationalt.