Kristina blev diskrimineret af sit forsikringsselskab: ”Du har jo selv valgt at føde”

Kristina Julstrøm blev gravid som 22-årig. Selvom hun og kæresten kun havde kendt hinanden i kort tid, valgte de at få barnet. Det unge par gik en lykkelig tid i møde, hvor drømmene om cafébesøg med barnevogn og lange gåture under barslen begyndte at blomstre i Kristinas tanker. Men sådan skulle det ikke gå.

Kristinas graviditet var normal, fødslen var normal, og generne efter fødslen troede Kristina også var normale. Men da Kristina lagde sig på briksen til en rutineundersøgelse otte uger efter fødslen, kunne lægen hurtigt konstatere, at der var noget galt. Kristinas underliv var nemlig sunket så langt ned, at blæren var ved at falde ud.

”Jeg følte vitterligt, at hele mit liv røg på gulvet,” fortæller Kristina, der med det samme ringede til sit forsikringsselskab, i håb om, at de kunne dække omkostningerne til den nødvendige genoptræning. Men svaret var nej; den slags kunne de ikke tage sig af.

”Du har jo selv valgt at føde et barn”

Kristina gennemgik i alt tre operationer over en årrække, før lægerne måtte konstatere, at de ikke kunne gøre mere for hende. Hendes underliv var for ødelagt.

”Lægen satte en restriktion på, at jeg ikke måtte løfte mere end fire kilo, og sagde til mig, at jeg nok skulle overveje, hvad jeg ville arbejde med,” fortæller Kristina. På daværende tidspunkt arbejdede hun som sygeplejerske, hvor tunge løft, flytning af patienter og belastende arbejdsstillinger var hverdagskost. Hun endte med at opgive sit job som sygeplejerske og har fået en administrativ stilling på fleksjobordning.

Igen kontaktede Kristina sit forsikringsselskab, men der var stadig ingen hjælp at hente, selvom hendes jobsituation og fysiske tilstand var ændret.

”Forsikringsselskabet sagde, at jeg jo selv havde valgt at føde et barn, og at man må tage med, at man kan gå i stykker under en fødsel. Det kunne de ikke gøre noget ved,” fortæller Kristina lamslået og fortsætter:

”Man går og tænker, at man er fint forsikret, men når ulykken så er ude, så er man ikke dækket alligevel. Nogle år forinden havde min mand spillet en fodboldkamp og revet sit korsbånd over. Og han fik 15 procent i men-grad for det. Men han har jo også selv valgt at spille fodbold, ligesom jeg valgte at føde min datter.”

Håb for genoprejsning

I efteråret 2021 – ti år efter at Kristina første gang anmeldte sin skade – lander et brev fra forsikringsselskabet i Kristinas postkasse. Alle fødende kvinder kan få revurderet deres sager om fødselsskader, står der i brevet. Og Kristina handler med det samme.

Men ikke længe efter at Kristina anmelder sin sag til forsikringsselskabet, får hun besked om, at sagen nu for tredje gang er blevet afvist. Forsikringsselskabets forklaring er endnu en gang, at Kristina selv har valgt at få et barn, og at det jo er lykkelige omstændigheder.

”Jeg bliver så rasende. Det kunne simpelthen ikke være rigtigt, at de sender sådan et brev ud, hvor de giver et lille håb, men så vil de ikke hjælpe alligevel. De sparker til folk, der ligger ned i forvejen,” siger Kristina om forsikringsselskabets kovending.

Hun klager over beslutningen, men da forsikringsselskabet ikke vil genoverveje hendes sag, giver hun op.

En hjælpende hånd

Flere måneder senere scroller Kristina ned over sin Facebook, hvor der tilfældigt dukker et billede op fra Diskriminationslinjen. I opslaget står der, at man kan kontakte Diskriminationslinjen, hvis man har oplevet at blive afvist af sit forsikringsselskab i forbindelse med en fødselsskade, da der kan være tale om ulovlig forskelsbehandling.

”Jeg tænker ikke to gange, men ringer bare med det samme. Jeg får fat i en rigtig sød medarbejder, som jeg fortæller min historie til. Medarbejderen, der er juridisk rådgiver, siger så, at de gerne vil hjælpe mig med min sag.”

Kristina, der ellers havde kastet håndklædet i ringen, får for første gang medvind og følelsen af, at nogen er på hendes side. Diskriminationslinjens rådgiver vurderer, at Kristinas forsikringsselskab har diskrimineret hende. Kristinas køn var årsagen til, at hun ikke kunne få dækket behandlingsomkostninger af forsikringsselskabet, og derfor er der tale om diskrimination, påpeger rådgiveren. Kristina skriver endnu en klage til forsikringsselskabet, men denne gang med rådgiverens juridiske vurdering og hjælpende hånd.

Der går ikke mere end et par uger, før de får svar:

Forsikringsselskabet anerkender nu for første gang, at Kristinas nedsunkne underliv var en ulykke, de burde dække, og ikke blot en naturlig følge af en fødsel, som de ellers havde fastholdt i over et årti. En enorm lettelse for Kristina, der efter flere afvisninger fra forsikringsselskabet, endelig får oprejsning.

”Det er et indviklet system, når man skal klage, og der er mange ting, man skal have styr på, som jeg ikke vidste noget om. Så den hjælp, jeg har fået af Diskriminationslinjen, er grunden til, at jeg fik medhold. Det er jeg slet ikke i tvivl om.”

Selvom Kristina er glad og lettet over afgørelsen, handler sagen om meget mere end økonomi for hende:

”Selvfølgelig kæmpede jeg for min egen sag, men jeg kæmpede også for, at andre kvinder fremover ikke skal kæmpe, sådan som jeg har gjort de sidste 11 år.”

Ved at trykke play accepterer du cookies fra ekstern video-leverandør