Lovligt, men problematisk tildækningsforbud
Institut for Menneskerettigheder vurderer ikke, at et generelt tildækningsforbud vil blive underkendt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ud fra hensynet til at fremme og lette den sociale sameksistens og interaktion i samfundet.
Set i lyset af nyere praksis, hvor domstolen accepterede et generelt forbud i Frankrig og Belgien, vil det godt kunne lade sig gøre at lave et tilsvarende tildækningsforbud i det offentlige rum.
På trods af domstolens accept i tilsvarende sager, anser instituttet et generelt forbud som et vidtgående indgreb i retten til selvbestemmelse og religionsfrihed og understreger behovet for, at regeringen nøje overvejer nødvendigheden af forbuddet.
”Man kan godt skrue et lovligt tildækningsforbud sammen, men det udfordrer ikke desto mindre vores helt basale frihedsrettigheder, som normalt kendetegner det danske samfund. Det er centralt, at loven og retningslinjerne for håndhævelse af forbuddet er meget præcise for at sikre respekten for den enkeltes værdighed og for at tage hensyn til princippet om forudsigelighed og lighed for loven," siger Louise Holck, vicedirektør ved Institut for Menneskerettigheder.
Fakta og eksisterende lovgivning
Man kan forvente, at forbuddet særligt vil ramme den mindre gruppe af kvinder i Danmark med muslimsk baggrund, der har valgt at bære burka eller niqab (skønnet ca. 100-200 personer).
Skulle enkelte være påtvunget burka, niqab eller anden beklædning frem for at have valgt det frivilligt, er de allerede beskyttet af straffeloven. Det er forbudt at tvinge andre til at bære særlige beklædningsgenstande (§ 260, stk. 3).
Se høringssvar og alle instituttets anbefalinger til ministeriet her