Menneskerettighedsdom mod Belgien udgør potentielt problem for Danmark
Danmark mangler i princippet et upartisk organ, hvor danskerne kan klage over valg.
Det står tilbage efter en dom ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol mod Belgien i juli 2020. En belgisk parlamentskandidat fik her medhold i, at det ikke er en tilstrækkelig garanti for en klager, at godkendelse af et valg sker ved en afstemning i parlamentet. Domstolen kræver yderligere garantier.
Dommen gælder Belgien, men den har betydning for Danmark, fordi dommen fastlægger, hvordan Den Europæiske Menneskerettighedskonvention skal fortolkes.
Hvis Danmark ikke ændrer systemet, kan Danmark blive dømt for at bryde med menneskerettighederne.
En smal sag, tænker man umiddelbart, men de danske folkevalgtes ret til selv at behandle klager over valg er mejslet ind i grundloven.
Risiko for lignende dansk dom
På Institut for Menneskerettigheder noterer man sig, at Menneskerettighedsdomstolen med dommen påpeger et problem, men at der ikke er tale om et diktat om en bestemt løsning. Det er op til landene selv at vælge en måde at indføre upartisk behandling af klager over valg.
De høje kontraherende parter forpligter sig til at lade afholde frie, hemmelige valg med passende mellemrum under forhold, som sikrer folkets frie meningstilkendegivelse ved valget af medlemmer til den lovgivende forsamling.
”Menneskerettighedsdomstolen anfører, at det ikke er op til domstolen at vurdere, hvilket system der skal eksistere nationalt. Det er valgsystemerne i Europa for forskellige til. Men dommen betyder, at et system skal overholde kravene i domstolens praksis,” forklarer Christoffer Badse, monitoreringschef på Institut for Menneskerettigheder.
Den danske ordning er fastlagt i grundloven, hvilket gør det vanskeligere for Danmark at rette systemet for behandling af klager over valgsvindel til. Men hvis Danmark ikke ændrer systemet, kan Danmark blive dømt for at bryde med menneskerettighederne, vurderer Christoffer Badse.
Folketingets formand har tilkendegivet, at Folketinget vil se på sagens konsekvenser for Danmark.
Procedurer for valgklager og et uvildigt klageorgan er desuden lagt i Institut for Menneskerettigheders bunke med forslag til fremtidige grundlovsændringer.
Værn mod kongemagten
Folketinget afgør selv gyldigheden af sine medlemmers valg samt spørgsmål om, hvorvidt et medlem har mistet sin valgbarhed.
Historisk set har de folkevalgtes magt sikret parlamentets uafhængighed og været et værn mod utidig indblanding fra monarken. Menneskerettighedsdomstolens praksis og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention siger derimod, at klager over valg skal behandles med garanti for upartiskhed, og at beslutninger skal træffes retfærdigt, objektivt og begrundet.
Der bliver altså taget forskellige hensyn i henholdsvis konventionen og national lovgivning i Belgien og Danmark: Konventionen siger, at vurderinger skal baseres på faktuelle og juridiske overvejelser og ikke på politiske for at være objektive og upartiske. Men belgisk og dansk lovgivning (grundloven) har de folkevalgte som garant for retfærdighed.
Derfor er det også de folkevalgte, der behandler klager i forbindelse med valg, forklarer Christoffer Badse.
Efter valget til det vallonske parlament i 2019 klager den belgiske parlamentskandidat Germain Mugemangango over uregelmæssigheder i en valgkreds.
Klagen bliver behandlet af det vallonske parlament, der godkender valget. Alle parlamentsmedlemmer, inklusive medlemmer fra den valgkreds, klagen går på, var med til at stemme om, hvorvidt der skulle ske ny optælling af stemmerne i den berørte valgkreds, hvilket parlamentet afviste.
Godkendelsen af det belgiske valg strider imod en anbefaling, der kom fra en parlamentarisk komité, hvor der også sad politikere. Eter at have hørt Mugemangango og hans advokat indstiller komitéen til parlamentet, at stemmerne i den berørte valgkreds skal tælles om.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsiger 10. juli 2020 dom i sagen Mugemangango mod Belgien. Overordnet er dommen baseret på, at beslutninger vedrørende valg alene skal baseres på faktuelle og juridiske overvejelser og ikke på politiske, som det fremgår af artikel 3 i 1. tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Samtidig kræver dommen en nedfældet procedure for håndtering af klager vedrørende valg. Klagen må ikke behandles ad hoc – som tilfældet var i den belgiske sag.
Menneskerettighedsdomstolen vurderer, at parlamentsmedlemmer per definition ikke kan siges at være politisk neutrale. Derfor skal et system som det belgiske, hvor det alene er parlamentsmedlemmer, der godkender valgresultatet, være skarp i forhold til de garantier for upartiskhed, der findes i national ret, i forhold til proceduren for at vurdere klager over valgresultat.
Det skal være fastlagt tydeligt, hvilken beføjelse det besluttende organ, for eksempel parlamentet, har, og der skal være en garanti for en beslutning, der er retfærdig, objektiv og begrundet.