Mere end hver tiende udsættes for hadforbrydelser

Langt flere end hidtil troet bliver udsat for hadforbrydelser i Danmark. Det viser en ny rapport, som rådgivningsvirksomheden COWI har lavet for Integrationsministeriet. Rapporten indeholder en systematisk undersøgelse af oplevede hadforbrydelser i Danmark og giver for første gang et reelt billede af problemets omfang.

Hele 13,3 procent af de adspurgte i undersøgelsen mener, at de indenfor et år med sikkerhed eller måske har været udsat for en eller flere hadforbrydelser. Det svarer til omkring 755.000 personer eller mere end hver tiende i Danmark. Undersøgelsens resultater står i klar kontrast til det antal hadforbrydelser, politiet registrerer hvert år.

”Vi ved, at der er mørketal for omfanget af hadforbrydelser i Danmark, men de tal, vi ser i rapporten, er overraskende. Det er foruroligende, at så mange bliver udsat forforbrydelser på grund af deres udseende, tro eller tilhørsforhold, men det er samtidig godt, at vi endelig får etindblik iomfanget, så vi bedre kan komme problemet til livs,” siger specialkonsulent hos Institut for Menneskerettigheder Lisbeth Garly Andersen.

Knap ti procent bliver udsat for vold

Ifølge undersøgelsen er den mest udbredte forseelse chikane, som udgør godt hver trejde oplevede hadforbrydelse, men i knap ti procent af alle tilfældene blev respondenten udsat for både trusler og vold eller vold alene.

Også hærværk, tvunget seksuelt samvær, røveri, afpresning, tyveri og trusler er med på listen over hadforbrydelser. Ifølge rapporten har indvandrere og efterkommere næsten dobbelt så ofte som etniske danskere oplevet at blive udsat for en hadforbrydelser.

Behov for bedre registrering

En tredjedel af de, som har oplevet at blive udsat for en hadforbrydelse, angiver i undersøgelsen, at de har anmeldt hændelsen til politiet. I 2013 registrerede PET 245 forbrydelser, hvor baggrunden for udvælgelsen af offeret var personens race, hudfarve, nationalitet, etniske oprindelse, politiske tilhørsforhold, seksuelle orienteringeller religion.

Alene antallet af personer, som i Integrationsministeriets undersøgelse svarer, at de med sikkerhed eller måske har oplevet en hadforbrydelse i form af vold og trusler med deres seksuelle orientering som motiv, svarer til 5.280 personer. Hvis blot en tredjedel af dem har anmeldt hændelsen, er tallet allerede langt højere end PETs samlede registrerede hadforbrydelser.

”Selv med de usikkerheder, der er i en undersøgelse som denne, står det klart, at politiet er langt fra at registrere og efterforske alle de hadforbrydelser, der sker i Danmark. Det er derfor helt afgørende, at politiet bliver bedre til at identificere og registrere hadforbrydelserne som det, de er,” siger Lisbeth Garly Andersen.

Hun tilføjer i den forbindelse, at den monitoreringsordning, som Rigspolitiet har etableret som et nyt initiativ, efter de har overtaget hadforbrydelsesområdet fra PET, forhåbentlig vil forbedre registreringen af hadforbrydelser.

Nødvendigt med stærkere indsats

Institut for Menneskerettigheder udgav i 2011 en udredningom hadforbrydelser i Danmark, der blandt andet viste, at det er problematisk, at politiet i efterforskningen ikke fokuserer tilstrækkeligt på et muligt hadmotiv.

”Den nye undersøgelse bekræfter os i, at der stadig er et problem. I mange tilfælde betyder det jo, at potentielle hadforbrydelsessager bliver behandlet som almindelige straffesager og derfor ikke efterforskes som hadforbrydelser. I sidste ende kan det betyde, at skyldige ikke får den straf, de burde, og at forebyggelsen ikke bliver tilstrækkeligt målrettet,” siger Lisbeth Garly Andersen.

Institut for Menneskerettigheder har tidligere efterlyst en stærkere indsats mod hadforbrydelser i Danmark. Senest i kølvandet på terrorangrebet i København i februar pegede instituttet på, at der er behov for en mere langsigtet og koordineret indsats i form af en national handlingsplan for at komme hadforbrydelserne til livs.

”Regeringen bliver nødt til at handle. Vi har sagt det før, men hvis vi skal bekæmpe problemet med hadforbrydelser, er der behov for en øjeblikkelig, målrettet indsats fra regeringen,” siger Lisbeth Garly Andersen.

Det skal være klart, hvilke konkrete indsatser, der sættes i værk for at nedbringe antallet af hadforbrydelser. Og dette angår ikke kun politiets indsats, men også indsatser i skoler, på det sociale område og på arbejdspladser.

Blandt andre Justitsministeriet har siden 2005 gennemført såkaldte offerundersøgelser, hvor blandtandet udvalgte gruppers udsathed over for vold er blevet belyst.Tallene i offerundersøgelserne er lavere end de tal, der fremgår af Integrationsministeriets ny undersøgelse. Ifølge Integrationsministeriet kan tallene dog ikke umiddelbart sammenlignes.