Ny rapport påpeger behovet for bedre tolkning

Praktiserende læger føler sig ofte nødsaget til at bruge pårørende, herunder børn, som tolke. Det fremgår af en ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder. Rapporten viser, at 48 procent af de praktiserende læger ofte eller af og til bruger voksne pårørende som tolke. Ser man på brugen af børnetolke, er det tilsvarende tal 20 procent.

Rapporten ”Lige adgang til sundhed” dykker ned i problemstillinger, som etniske minoritetspatienter møder, når de benytter det danske sundhedsvæsen. Et af de væsentlige nedslag i rapporten er den udbredte brug af pårørende og børn som tolke. Specialkonsulent hos Institut for Menneskerettigheder, Line Vikkelsø Slot, forklarer, hvorfor brugen af pårørende er problematisk:

”For det første vil en pårørende typisk mangle færdigheder i at tolke – fx savne kendskab til tolketeknik og tolkeetiske regler. For det andet har tolken ofte følelsesmæssige relationer til patienten. Det kan betyde, at der ikke sker en neutral og saglig formidling af informationer. I værste fald får hverken læge eller patient de nødvendige oplysninger, der skal sikre patienten den rette behandling.”

Line Vikkelsø Slot siger videre, at problemet med brug af pårørende er særligt udtalt, når børn bruges som tolke:

”Udover at vigtige oplysninger kan gå tabt, hvilket er skidt for patienten, er der tale om, at børnene involveres i problemstillinger om forældrenes helbred og kommer i besiddelse af viden, som kan være svær at håndtere. Det kan have alvorlige konsekvenser for børnene og skade relationen mellem barn og forælder, hvis et barn fx skal forklare sin mor, at moderen har en alvorlig sygdom.”

Det er dog ikke kun de praktiserende læger, der bruger pårørende og børn som tolke. I artiklen ” Tolkebrug i det danske sundhedsvæsen ” fortæller hospitalslæger, at de også bruger pårørende og børn som tolke, hvis de ikke kan skaffe professionelle tolke. Problemet er altså udbredt.

Derfor anbefaler Institut for Menneskerettigheder, at der lovgives imod brugen af børn som tolke i det danske sundhedssystem, med mindre der er tale om akutte eller livstruende situationer.

Videotolke og uddannede tolke bør afløse børnene

Den hyppige brug af pårørende kan være et udtryk for, at der ofte er problemer med kvaliteten af det tolkearbejde, som de professionelle tolke leverer, mener Line Vikkelsø Slot.

Instituttet anbefaler derfor, at der oprettes en tolkeuddannelse uden egenbetaling og med ret til SU rettet specifikt mod de vigtigste flygtninge- og indvandrersprog. Formålet med uddannelsen er at sikre et højt sprogligt niveau, kendskab til relevante fagudtryk samt færdigheder i tolkning, herunder tolketeknik og tolkeetiske regler. Det vil være med til at løse problemerne på lang sigt.

Der er dog også tiltag, som kan hjælpe på tolkesituationen her og nu, forklarer Line Vikkelsø Slot. Hun anbefaler, at regionerne lader sig inspirere af de gode erfaringer, som Odense Universitetshospital har med videotolkning, hvor en professionel tolk, der ikke er fysisk til stede, deltager via et videokamera:

”Erfaringen er, at man opnår kortere og mere fokuserede samtaler og har brug for færre forskellige tolke, når denne teknik tages i brug. Og ved at anvende færre forskellige tolke, bliver kvaliteten bedre, da tolkene får relevant indsigt i lægefaglige begreber, sammenhænge og problemstillinger.”

Læs også instituttets anbefalinger i vores

Læs rapporten Lige adgang til sundhed.