Posten går til mor

Tilbud om institutionsplads, information om sundhedspleje og besked om tandlægeaftaler ender som oftest i morens e-Boks, mens farens er tom. Det viser en ny analyse fra Institut for Menneskerettigheder.

Analysen består af en repræsentativ Gallup-undersøgelse blandt danske forældre, en rundspørge blandt landets 98 kommuner og en gennemgang af afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet, der er et uafhængigt nævn, der træffer afgørelse i sager om forskelsbehandling.

At det i langt de fleste tilfælde er moren, der modtager information fra kommunen om blandt andet institutionsindskrivning, tandlægebesøg og skolestart, står i skarp kontrast til forældrenes eget ønske. 85 procent af forældrene er nemlig enige eller overvejende enige i, at al information vedrørende deres børn bør sendes til begge forældre.

”Når det offentlige alene henvender sig til kvinder, når det handler om børn, sender det et gammeldags signal om, at kvinder og mænd har forskellige opgaver og roller. Og samtidig er det uhensigtsmæssigt kun at adressere én forælder i en tid, hvor mange par går fra hinanden,” siger Ask Hesby Krogh, som er leder af ligestillingsteamet på Institut for Menneskerettigheder.

Problemet vokset med digitaliseringen

To tredjedele af landets kommuner har svaret på Institut for Menneskerettigheders rundspørge, og svarene tegner et broget billede af, hvordan kommunikationen til forældrene håndteres. Kommunerne har hver især deres måde at håndtere kommunikationen på, og flere efterlyser mere information og bedre løsninger.

Blandt andet står begrænsninger i de digitale løsninger og manglende information om forældremyndighed i vejen for, at kommunerne kan kommunikere lige til begge forældre. For eksempel kan nogle it-systemer kun knytte én person til hvert barn.

”Hvis man vil sikre, at begge forældre aktivt kan tage del i forældrerollen og undgå misforståelser eller overskredne tidsfrister, bør udgangspunktet være, at kommunerne kan kommunikere med begge forældre,” siger Ask Hesby Krogh.

Kommunernes besvarelser tyder på, at udfordringen med at nå begge forældre er blevet større med digitaliseringen af det offentlige, der betyder, at al post nu sendes elektronisk til borgernes e-Bokse. Tidligere kunne kommunerne sende breve i barnets navn til barnets hjemmeadresse, og på den måde var det op til familien at beslutte, hvem der tog sig af henvendelsen fra det offentlige. Men børn under 15 år kan ikke have deres egen e-Boks, og posten skal derfor nu sendes direkte til den ene eller begge forældre.

Mindst syv kommuner bryder loven

I en sag fra Københavns Kommune slog Ligebehandlingsnævnet sidste år fast, at det er ulovlig forskelsbehandling, når kommunen i forbindelse med indskrivning i skole fast sendte orienteringsbrevet og indskrivningsbrevet til barnets mor, selvom forældrene boede sammen og havde fælles forældremyndighed.

Københavns Kommune har siden ændret praksis og sender nu breve om blandt andet skoleindskrivning til begge forældre, men sådan er situationen ikke i alle kommuner. For selvom alle landets kommuner er blevet orienteret om afgørelsen fra Københavns Kommune, afslører syv af de 65 kommuner, der har besvaret instituttets rundspørge, at de stadig nøjes med at sende orienteringsbreve om skoleindskrivning til moren.

”Vi anbefaler, at der tages højde for denne kønsmæssige ubalance, når der udarbejdes strategier for digitaliseringen. Så kan vi forhåbentlig for fremtiden sørge for, at forældre får lige adgang til information om deres børn, og mødre ikke indirekte sættes i rollen som dem, der har ansvaret for at holde styr på tidsfrister og tandlægeaftaler for børnene,” siger Ask Hesby Krogh.