Regulering af sociale medier skal værne om og ikke begrænse ytringsfriheden

Ytringsfrihedskommissionen præsenterer i dag sine konklusioner efter godt to års arbejde. Ifølge kommissionen bakker borgere i Danmark generelt op om ytringsfriheden, men vi har brug for, at også lovgiverne bakker op om, og husker på ytringsfriheden i den aktuelle politiske drøftelse om regulering af sociale medier, og også når det gælder de indskrænkninger i ytringsfriheden, der er blevet gennemført siden 2001. Kommissionen anbefaler desuden, at offentligt ansattes ret til ytringsfrihed stadfæstes ved lov.

Som medlem af Ytringsfrihedskommissionen har Institut for Menneskerettigheder bidraget til betænkningen, som belyser ytringsfrihedens rammer og vilkår i dag.

”Kommissionen har lavet et udførligt arbejde, som jeg håber, regeringen og Folketinget vil dykke grundigt ned i,” siger konstitueret direktør Louise Holck.

Vi skal finde den danske model for ytringsfrihed på sociale medier

Sociale medier giver mulighed for at dele ulovligt indhold i en skala, der ikke tidligere har været muligt. Det diskuteres jævnligt blandt politikere, om digitale platforme som Facebook og Twitter i højere grad skal forpligtes til at fjerne ulovligt indhold. Institut for Menneskerettigheder mener, at det har konsekvenser for ytringsfriheden, hvis man giver digitale platforme ansvaret for at vurdere ulovligt indhold. Enhver regulering af sociale medier må sikre beskyttelsen af ytringsfriheden.

”Politikerne er selvfølgelig optagede af at sikre trygge rammer for den offentlige debat, men det gør vi ikke ved at lave så skrappe regler for de sociale medier, som man fx har gjort i Tyskland, at vi risikerer at begrænse ytringsfriheden. Derfor er vi enige med Ytringsfrihedskommissionen i, at politikerne skal kigge andre veje efter løsninger. Danmark har tradition for at værne om ytringsfriheden, og det skal vi videreføre, når det handler om at håndtere de udfordringer, sociale medier rejser,” siger Louise Holck.

Domstolene bør tage stilling til, hvor langt ytringsfriheden på sociale medier rækker

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at omfanget af de sociale mediers ansvar for ulovligt indhold afklares af de danske domstole. Samtidig skal håndhævelsen af de eksisterende regler vedrørende de sociale mediers ansvar for ulovligt indhold styrkes.

”Vi har endnu ikke set nogen sager ved de danske domstole, der forholder sig til sociale mediers ansvar for at fjerne ulovligt indhold tids nok. Derfor ved vi reelt ikke, hvordan lovgivningen vil blive håndhævet i dag. Vi opfordrer anklagemyndigheden til at føre flere sager mod sociale medier, så vi kan få klarhed over, hvor langt de sociale mediers ansvar rækker,” siger Louise Holck.

Offentligt ansattes ytringsfrihed skal stadfæstes ved lov

Ytringsfrihedskommissionen peger også på de usikre grænser for offentligt ansattes ytringsfrihed, som er en af de store udfordringer for ytringsfriheden i Danmark. Undersøgelser fra blandt andre Fagbevægelsens Hovedorganisation, FTF, Roskilde Universitet og Ytringsfrihedskommissionen selv viser, at offentligt ansatte holder sig tilbage med at råbe vagt i gevær, når der er kritisable forhold på arbejdspladsen, som har offentlighedens interesse. Eksempelvis viste Roskilde Universitets undersøgelse, at knap 28 pct. af de offentligt ansatte, har holdt kritik af forhold på deres arbejdsplads tilbage på grund af frygt for negative repressalier. Derfor foreslår kommissionen, at Folketinget vedtager en lov, der understreger den politiske opbakning til offentligt ansattes ytringsfrihed.

”Offentligt ansatte har et unikt indblik i, hvordan den offentlige sektor fungerer, og den viden er af stor interesse for offentligheden. Se bare på Kina, hvor otte læger i begyndelsen af januar advarede mod coronavirussen, men straks fik mundkurv på. Offentligt ansattes ytringsfrihed er helt afgørende for vores samfund,” siger Louise Holck.

Øget tendens til at begrænse ytringsfriheden i kampen mod terror

Siden 2001 har man fra lovgivers side virket mere tilbøjelig end tidligere til at begrænse borgernes grundlæggende frihedsrettigheder, herunder ytringsfriheden. Især siden vedtagelsen af den såkaldte imamlov i 2016 er udviklingen accelereret. Det konkluderer Ytringsfrihedskommissionen ud fra en gennemgang af en række lovændringer på området. Kommissionen anbefaler bl.a., at udfordringerne i langt højere grad, end det har været tilfældet de senere år, skal mødes ved at værne om ytringsfriheden i stedet for at begrænse den.

”Vi kan være bekymrede for, at alle begrænsningerne hober sig op gennem årene på en måde, hvor de samlet set i unødvendigt eller utilsigtet omfang begrænser ytringsfriheden. Vi skal derfor holde øje med hvad lovændringerne betyder for ytringsfriheden. I Danmark bryster vi os traditionelt af, at vi har en høj grad af ytringsfrihed – det skulle vi gerne kunne blive ved med,” siger Louise Holck.

Befolkningens opbakning til ytringsfriheden kunne være bedre

Ytringsfriheden er grundlaget for et demokratisk samfund: Uden ytringsfrihed ingen forsamlingsfrihed, religionsfrihed eller frie valg. Begrænsninger i rettigheder kan kun retfærdiggøres, hvis de er nødvendige i et demokratisk samfund, hvorfor ytringsfriheden derfor er essentiel i selv sagt alle rettigheder. Derfor finder instituttet det positivt, når den befolkningsundersøgelse, som Ytringsfrihedskommissionen har fået gennemført, viser, at ’ytringsfrihed’ er blandt de tre værdier, befolkningen vurderer vigtigst for det danske samfund. De to andre værdier med størst opbakning er ’tillid’ og ’lighed for loven’.

Befolkningens opbakning til ytringsfriheden mindskes dog, når den testes i forhold til, om yderligtgående grupper som fx nynazister eller islamister bør have samme ret som andre til at ytre sig. Og det er bekymrende.

”Netop ytringsfriheden er som en helt grundlæggende menneskerettighed afgørende for vores demokrati. Derfor vil vi fortsætte vores arbejde for at styrke opbakningen til ytringsfriheden og menneskerettighederne generelt i Danmark,” siger Louise Holck.