Samarbejde med stater styrker beskyttelse af borgernes rettigheder

Af Jonas Christoffersen, direktør, og Eva Grambye, vicedirektør, Institut for Menneskerettigheder (Debatindlæg bragt på berlingske.dk 14.11.2019)

Skaber man de bedste menneskeretlige forandringer ved at lægge pres på regeringer udefra eller ved at reformere dem indefra gennem samarbejde?

Begge typer aktivisme fremmer menneskerettighederne, men for den samme institution er det ofte meningsløst at gøre begge dele samtidig. I vores internationale arbejde gør Institut for Menneskerettigheder primært det sidste.

Det er nemlig kun i Danmark, at vi har mandat til at holde regeringen i ørerne. Det mandat gælder ikke for vores internationale arbejde. Det betyder, at vi agerer under helt andre vilkår, når vi arbejder i udlandet.

Instituttet bliver i Berlingske og Weekendavisen kritiseret for at arbejde ukritisk med statslige partnere uden at gøre en forskel. Kritikken hænger ikke sammen med de mange resultater, som vi via tæt samarbejde med regeringer og myndigheder gennem 25 år har været med til at skabe verden over.

Den unikke adgang, vi som statslig national menneskerettighedsinstitution har til at samarbejde direkte med udenlandske statslige aktører, værner vi ekstraordinært om. Det kræver en særlig form for diplomatisk dialog og tilgang, som ligger langt fra de metoder, som vores venner i Amnesty International, Human Rights Watch og andre civilsamfundsorganisationer anvender.

Deres bidrag til at fremme menneskerettighederne er uundværlige. Men vores erfaringer viser os, at vi som statslig institution skaber de bedste resultater gennem samarbejde.

Under udfordrende vilkår har vi samarbejdet med de kinesiske myndigheder siden 1999. Vi har støttet udviklingen og udgivelsen af de første undervisningsmaterialer om menneskerettigheder målrettet folkeskoleelever i Kina nogensinde. Og vi har været med til at uddanne 2.000 offentlige anklagere og op mod 15.000 forsvarsadvokater i menneskerettigheder. En af de tænketanke, vi samarbejder med, har haft en afgørende indflydelse på den retsreform, som blev gennemført i 2007. Reformen kræver, at alle dødsdomme skal godkendes i Højesteret. Uafhængige eksperter har vurderet, at reformen har ført til en halvering af dødsdomme inden for ti år. Vi spillede vores rolle i det arbejde – andre spillede deres.

Gennem samarbejde med Tunesiens menneskerettighedsministerium har vi været med til at udforme en lov, der baner vejen for oprettelsen af en søsterorganisation i Tunesien med mandat til selv at tage sager op om menneskerettighedskrænkelser og blive hørt i forbindelse med ny lovgivning. Det vil styrke den fremtidige tunesiske menneskerettighedsinstitutions mulighed for indflydelse i et land, hvor der er brug for at styrke menneskerettighederne.

Fremskridt af denne art er resultatet af lange og krævende diplomatiske dialoger. Det betyder ikke, at vi ser stiltiende til, når de stater, vi samarbejder med, begår menneskerettighedskrænkelser. Men kritikken leverer vi oftest direkte til dem og ikke via konferencer eller medier.

Stater begår og er medskyldige i nogle af de værste menneskerettighedskrænkelser. Fordi det er deres ansvar, at menneskerettighederne håndhæves, giver det god mening lige præcis for os, at vores primære samarbejdspartnere er statslige institutioner. Det er ikke nemt, men vi gør en forskel – med vores måde at kæmpe for menneskerettighederne på.