Status efter 2019: Retssikkerhedsgarantier tages fra borgerne

I det forgangne år har der været flere politiske tiltag og lovforslag, der har udfordret borgernes retssikkerhed. Det fremgår af instituttets årlige beretning, der tager bestik af menneskerettighedssituationen i Danmark i 2019. Beretningen udkommer i dag.

”Det er forståeligt, at man sætter hårdt mod hårdt i bekæmpelsen af alvorlig kriminalitet. Men de seneste år har vi set flere eksempler på, at basale retsgarantier for borgerne bliver taget fra dem. For eksempel er den grundlæggende retsgaranti, der ligger i domstolskontrol, fjernet i flere lovforslag,” siger Louise Holck, konstitueret direktør for Institut for Menneskerettigheder.

Især tre lovforslag, der er blevet fremsat det seneste år, har mødt anselig kritik fra instituttet for deres tilsidesættelse af retssikkerheden. Politiet kan nu uden retskendelse trænge ind i private hjem hos personer, der er dømt for seksuelle forbrydelser, og ransage deres computer, og i morgen tager Folketinget for første gang stilling til regeringens forslag om at indføre lignende regler for mennesker med en terrordom. I 2019 blev det også muligt at tage statsborgerskabet fra personer, der er ’til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser’. Det kan man gøre helt uden, at en dommer godkender frakendelsen af statsborgerskabet.

Louise Holck forklarer, at domstolskontrollen har til formål at sikre, at staten ikke misbruger sin magt over borgerne og derfor er et væsentligt element i en retsstat.

”Det, vi ser nu, er vidtgående indgreb, hvor normale retsgarantier tages ud af ligningen. Men retssikkerhed er altså ikke en ligegyldig bureaukratisk øvelse. Den er fuldstændig grundlæggende for
vores retsstat,” siger Louise Holck.

Forslag til overvågning overser retssikkerhed

Det fremgår af instituttets beretning for 2019, at overvågning også er blevet diskuteret i løbet af året. Regeringen fremsatte i begyndelsen af 2020 flere lovforslag, der lægger op til en markant øget overvågning af danske borgere. Instituttet påpegede i et høringssvar, at der i lovforslagene manglede retsgarantier for personer, der er blevet overvåget eller overvåges. Instituttets anbefalinger til regeringen er dog indtil videre blevet ignoreret.

”Uden disse væsentlige retsgarantier kan staten misbruge sin magt overfor borgerne. Det er min klare overbevisning, at bekæmpelsen af alvorlig kriminalitet sagtens kan ske, uden at vi behøver at gå på kompromis med vores ret til privatliv eller retssikkerhed,” siger Louise Holck.

Logning og mangelfuld tolkning udfordrer fortsat retssikkerheden

Udover lovforslagene i 2019, der direkte begrænser borgernes retssikkerhed, viser presset på retssikkerheden sig også i retssalene.

I 2019 kom det frem, at der var fejl i politiets brug af teledata. Det kaldes logning, når teleudbydere indsamler data om deres kunders færden og brug af telefoner, og det er de logningsdata, politiet har adgang til. Fejlene betød, at flere domme muligvis blev givet på fejlagtigt grundlag, og uskyldige kan være blevet dømt. Alligevel har regeringen foreslået Folketinget at udskyde en evaluering af logningsreglerne endnu en gang. Hvis Folketinget som forventet beslutter at udskyde evalueringen, er det niende gang, at det sker.

Et sidste retssikkerhedsmæssigt problem, som beretningen peger på, er, at der stadig mangler et system, der sikrer, at tolkene i retssalene er professionelle og kompetente.

Status og overblik

Instituttets beretning til Folketinget dækker de væsentligste fremskridt og tilbageskridt for menneskerettighederne i Danmark i 2019 og beskriver følgende områder:

• Retsvæsenet
• Udlændinge og integration
• Indfødsret
• Det sociale område
• Børn og unge
• Handicap
• Ligestilling
• Sundhed og ældre
• Grønland

Beretningen indeholder desuden information om instituttets arbejde både i og uden for Danmarks grænser.

For mere information om vores internationale arbejde: Se vores internationale årsrapport for 2019.