Analyse

Terror skal bekæmpes med menneskerettigheder

Elever træner på politiskolen i Nigers hovedstad Niamey. Foto: Ollivier Girard
Den 27. december er der valg i Niger – et af verdens fattigste og mest terrorplagede lande. I kampen mod terror er det afgørende, at befolkningen har tillid til, at sikkerhedsstyrkerne beskytter deres rettigheder.

(Dette indlæg blev bragt på POV International den 26. december 2020.)

Af Christelle Zafiryadis, teamleder af Institut for Menneskerettigheders projekter i Sahel.

27 mennesker blev dræbt og op mod 1.000 hjem blev brændt ned, da Boko Haram for nyligt angreb Diffa-regionen i det sydøstlige Niger. Fatale terrorangreb sker efterhånden på ugentlig basis i den fattige ørkenstat i Sahel-regionen, hvor både Boko Haram, Islamisk Stat og Al Qaeda vinder terræn. Den 27. december er der præsidentvalg i landet, og 30 kandidater kæmper om posten, som den nuværende præsident Mahamadou Issoufou afstår efter to valgperioder. 

Terrorbekæmpelse har været på dagsordenen i valgkampen, som dog indtil nu har været domineret af en hård politisk magtkamp, der kredser om, hvorvidt regeringspartiet og oppositionens spidskandidater er opstillingsberettigede. Mange er stærkt utilfredse med, at Mohamed Bazoum, som er spidskandidat for den afgående præsidents parti PNDS-Tarayya, har fået lov at stille op. De mener ikke, at han lever op til den lov, der kræver, at landets præsident skal være født med nigersk statsborgerskab, fordi han har delvist arabisk baggrund. Samtidig har der været højlydte protester mod, at oppositionspartiet Moden Fa Lumanas spidskandidat, Hama Amadou, har fået sit kandidatur ugyldiggjort, da han tidligere er dømt for trafficking af babyer fra Nigeria. 

Hvem der vinder valget, og om Niger går en mere stabil fremtid i møde, afhænger blandt andet af, hvor mange der får adgang til at stemme. I de regioner, hvor terrorgrupperne har størst fodfæste, er der stor risiko for, at befolkningen ikke kan stemme på grund af risiko og frygt for terrorangreb. Derudover er det afgørende, at myndighederne sørger for, at befolkningen har identitetskort, så de har mulighed for at afgive deres stemme. Hvis en for stor del af befolkningen bliver forhindret i at stemme, er der risiko for folkelige protester og i værste fald militærkup, som langt fra er et fremmed fænomen i Sahel-regionen. Lykkes det at vælge en ny præsident, som overtager posten uden folkelige protester, vil det være første gang i Nigers historie, at landet vælger en civil præsident efter en demokratisk proces. 


Tillid er afgørende i kampen mod terror

Uanset hvem der vinder, og hvordan befolkningen reagerer, står Nigers kommende præsident overfor en massiv sikkerhedsudfordring, som blandt andet stiller enorme krav til landets sikkerhedsstyrker. I kampen mod terror og ekstrem fattigdom har EU og medlemsstaterne de seneste fem år tilsammen sendt mere end 800 mio. euro til Niger, der med sin placering i hjertet af Sahel-regionen er en transitkorridor for de mange vestafrikanske migranter, som forsøger at komme til Europa.

Den militære indsats udgør en stor del, men en voksende del af udviklings- og stabiliseringsbistanden søger heldigvis at sikre respekt for menneskerettighederne. Og det er vigtigt, at vi holder fast i det. For i kampen mod jihadisterne er det afgørende, at landets sikkerhedsstyrker forstår, at deres primære funktion er at beskytte befolkningen og deres rettigheder. 

Når befolkningen har tillid til sikkerhedsstyrkerne, vokser deres opbakning til styrkernes kamp mod terroristerne, og terrorgruppernes mulighed for at rekruttere nye medlemmer i den fattige lokalbefolkning bliver svækket. Uden tillidsbånd mellem myndighederne og befolkningen er det umuligt at bygge de velfungerende demokratiske samfund, som Sahel-regionen har brug for.

Med støtte fra Danmark og EU er Institut for Menneskerettigheder med til at styrke respekten for menneskerettighederne hos flere af landets sikkerhedsstyrker. Vi har blandt andet banet vejen for, at alle elever på Nigers politiskole siden 2004 har modtaget undervisning i menneskerettigheder. En undersøgelse fra analyseinstituttet Afrobarometer viser, at undervisningen har haft den ønskede effekt. Hele 86 procent af befolkningen har tillid til politiet, hvilket er usædvanligt højt sammenlignet med de øvrige lande i Sahel-regionen.
Der er dog fortsat store udfordringer. Især militæret har svært ved at finde balancen mellem at føre krig mod jihadister og beskytte befolkningen. Efter flere korruptionsskandaler og soldaters gentagne drab på civile har militæret mistet troværdighed. 

På den baggrund samt vores gode erfaring med Nigers politi og nationalgarde samarbejder Institut for Menneskerettigheder nu også med gendarmeriet, som er landets militærpoliti, om at sætte menneskerettigheder på skoleskemaet for landets kommende gendarmer.

I kampen mod den eskalerende terror er det afgørende, at befolkningen har tillid til alle landets sikkerhedsstyrker. Det bør stå øverst på den nye præsidents arbejdsseddel.