Publikation
Forside med barnevogn og otte hænder på håndtaget. Rapport om mere ligestilling i danske barselsregler

Mere ligestilling i de danske barselsregler

De danske barselsregler er blevet set efter i sømmene af Institut for Menneskerettigheder, der anbefaler en reform af barselsreglerne med fokus på ligestilling.

EU’s nye forældreorlovsdirektiv, der skal indføres i Danmark inden august 2022, øremærker to måneders orlov til hver af forældrene.

Institut for Menneskerettigheder har i den forbindelse gennemgået de gældende danske barselsregler og anbefaler en reform, der fremmer ligestilling mellem kønnene, og samtidig styrker selvbestemmelse i familierne og inkluderer flere forskellige familieformer. 

Undersøgelsen af de danske barselsregler består af tre dele:

  1. Gennemgang af, hvor længe danske forældre holder barsel og fordeler barslen mellem sig, med særligt fokus på fædres barsel
  2. Analyse af resultaterne af en spøgeskemaundersøgelse om fordeling af barsel blandt over 2.000 danske forældre
  3. Juridisk analyse af, om der lovmæssigt er noget til hinder for en ligestillingsfremmende reform af de danske barselsregler.

Undersøgelsen munder ud i otte anbefalinger, der blandt andet er henvendt til ministerier og udvalg, der forbereder implementering af EU's forældreorlovsdirektiv.

Fædre vil gerne holde mere barsel

Over 2.000 danske forældre har i spørgeskemaundersøgelsen svaret på spørgsmål om deres holdninger til og overvejelser omkring fordelingen af barsel. 

Spørgeskemaundersøgelsen konkluderer blandt andet, at fædre gerne vil holde mere barsel. Otte ud af ti fædre svarer, at de ville have afholdt øremærket barsel, hvis det var muligt efter deres yngste barns fødsel. 

42 procent af fædrene ville have taget mere barsel, hvis de kunne vælge om, og hver tredje far svarer, at de har holdt mindre barsel end ønsket.

Mere ligestilling i de danske barselsregler

Dyk ned i flere resultater af spørgeskemaundersøgelsen, og se, hvordan mænd og kvinder fordeler orlov mellem sig, i  rapporten 'Mere ligestilling i de danske barselsregler'.

Jura hindrer ikke ligestillingsfremmende reform

Står juraen i vejen for en ligestillingsfremmende reform af de danske barselsregler?

Det spørgsmål besvares i Institut for Menneskerettigheders juridiske notat, der blandt andet gennemgår betydningen af EU's forældreorlovsdirektiv, sammenligner barselsregler på tværs af lande og munder ud i anbefalinger til en ligestillingsfremmende reform.

Juridisk notat 

Den juridiske gennemgang konkluderer, at fordelingen af orlov vil blive ved med at være ulige og ufleksibel med flere låste øremærkede uger til moren, såfremt de danske barselsregler ikke reformeres. 

Den juridiske gennemgang viser også, at der ikke juridisk er noget til hinder for en ligestillingsfremmende reform af de danske barselsregler, så længe kravene i graviditetsdirektivet, der har til formål at beskytte gravide eller ammende arbejdstagere, overholdes.

Anbefalinger

Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor, at det nye forældreorlovsdirektiv gennemføres ved en ligestillingsfremmende reform af de danske barselsregler. En reform af barselsreglerne, der skal sikre mere ligestilling og samtidig mere selvbestemmelse til familierne og inkludere forskellige familieformer.

Det vil også være i tråd med formålet med EU's forældreorlovsdirektiv: at kvinder hurtigere kommer tilbage på arbejdsmarkedet, at omsorgsforpligtelserne i familierne deles mere ligeligt, og at forskellen i mænd og kvinders indkomst og løn mindskes.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler:

  • At der indføres en lige fordeling af øremærkede uger med ydelse efter fødslen, for eksempel 11 øremærkede uger til henholdsvis den fødende forælder og den ikkefødende forælder. 
  • At forældrene får en pulje af ikkeøremærkede uger med ydelse efter fødslen, som de frit kan dele imellem sig, for eksempel 26 uger.
  • At det overvejes, om der skal indføres et yderligere ligestillingsfremmende tiltag, der opdeler de ikkeøremærkede uger med ydelse efter fødslen ligeligt (en reservation), så den fødende forælder og den ikkefødende forælder har lige mange uger hver, for eksempel 13 uger (26 uger delt i to).
  • At reglerne bygges op omkring færre orlovstyper, for eksempel graviditetsorlov til den fødende forælder inden fødslen og øremærket forældreorlov og ikkeøremærket forældreorlov til forældrene efter fødslen.
  • At den fødende forælder gives en særlig pulje af uger til graviditetsorlov med ydelse inden fødslen i minimum fire uger. Disse særlige uger bør være ud over den fødende forælders øremærkede uger efter fødslen.
  • At den fødende forælder gives en ret til fravær lige efter fødslen i minimum 10 uger, hvoraf to af ugerne er obligatoriske for den fødende forælder at afholde. De afholdte uger skal fratrækkes den fødende forælders øremærkede forældreorlov efter fødslen.
  • At reglerne gøres kønsneutrale, så de i højere grad omfatter de forskellige familieformer, som findes i dag, for eksempel ved at ændre terminologien ”mor” til ”den fødende forælder” og ”far/ medmor” til ”den ikkefødende forælder”. 
  • At der indføres tiltag, som sikrer, at en nærtstående til den fødende forælder kan afholde to ugers orlov i forbindelse med fødslen, når den fødende forælder er den eneste forældremyndigheds-indehaver ved fødslen. 

Vi tilstræber, at vores pdf’ede publikationer m.m. er egnede til at blive læst af skærmlæser. Skulle du opleve problemer, så kontakt venligst digital redaktør, Stine Juhl Nielsen på stni@humanrights.dk