Børn - status 2014-15

Menneskerettighederne gælder for ethvert menneske og dermed også for ethvert barn. De nationale retssystemer og retsregler har imidlertid traditionelt været tilpasset voksne mennesker. Børn er blevet set som beskyttelsessubjekter, for eksempel i den familieretlige lovgivning, i værgemålslovgivningen og i den sociale lovgivning. Det er dog siden vedtagelsen af FN’s konvention om barnets rettigheder (Børnekonventionen) i 1989 blevet mere almindeligt anerkendt, at børn har selvstændige rettigheder og skal respekteres på linje med voksne som ligeværdige individer og retssubjekter.

Denne delrapport behandler fem temaer, hvor der er behov for et øget fokus på barnets individuelle, selvstændige rettigheder. Temaerne vedrører beskyttelse af børn mod overgreb, børn som sekundært ramte, børns forhold under anbringelse uden for hjemmet, frihedsberøvelse af børn og unge på grund af kriminalitet samt frihedsberøvelse uden for strafferetsplejen og anden magtanvendelse over for børn og unge.

Betegnelsen sekundært ramte betyder, at børnenes forældre er de/den primært ramte af for eksempel en fængselsstraf, psykiske problemer eller alkohol- eller narkotikamisbrug, og at disse forhold rammer børnene som en følge heraf.

Delrapporten er ikke udtømmende og kommer for eksempel ikke nærmere ind på spørgsmål, der kan rejses i relation til forældreansvarsloven.

Der henvises i øvrigt til delrapporten om asyl, som blandt andet omhandler uledsagede mindreårige asylansøgere, delrapporten om frihedsberøvelse, der blandt andet omhandler børn af fængslede, og delrapporten om uddannelse, der blandt andet omhandler inklusion af børn med handicap. Endelig behandler temaet ’Forældre, børn og ligestilling’ i delrapporten om køn nogle udfordringer i Danmark i forhold til at betragte begge forældre som ligeværdige omsorgspersoner for barnet.