Publikation
Diskrimination af forældre – oplevelsen af diskrimination i forbindelse med graviditet og barselsorlov

Diskrimination af forældre

– oplevelsen af diskrimination i forbindelse med graviditet og barselsorlov

I Danmark holder kvinder væsentligt længere barselsorlov end mænd. Kortlægningen i denne rapport viser, at fordelingen i høj grad hænger sammen med økonomiske forhold. Den viser også, at flere end hver femte af de adspurgte mænd har holdt mindre barselsorlov, end de ønskede. Primært på grund af økonomien, men også som følge af partnerens ønske om at tage resten af barselsorloven.

I Danmark er forældre i lovgivningen beskyttet mod diskrimination på
arbejdsmarkedet i forbindelse med graviditet og barselsorlov. Alligevel finder der diskrimination sted.

I denne rapport belyser vi, hvordan og i hvilket omfang forældre og kommende forældre oplever at blive udsat for diskrimination på arbejdsmarkedet, når de stifter familie og afholder barselsorlov.

Analyserne i rapporten bygger dels på en kortlægning af 1.589 personers
oplevelser, dels på interview med 18 forældre eller kommende forældre samt
seks arbejdsgiverrepræsentanter fra store virksomheder.

Vi tilstræber, at vores pdf’ede publikationer m.m. er egnede til at blive læst af skærmlæser. Skulle du opleve problemer, så kontakt venligst digital redaktør, Stine Juhl Nielsen på stni@humanrights.dk