Faktaark
Foside til faktaark om religion og tro og arbejdsmiljø

Krænkende handlinger og diskrimination på arbejdspladsen: Religion og tro

Nyt faktaark gennemgår love, regler og retningslinjer, der skal sikre, at der ikke sker diskrimination og krænkende handlinger på baggrund af tro og religion på arbejdspladsen.

Alle arbejdstagere har ret til ikke at blive udsat for diskrimination, hadforbrydelser eller andre krænkende handlinger på baggrund af religion eller tro. Retten til tros- og religionsfrihed gælder også på arbejdsmarkedet.

I faktaarket gennemgås love og regler mod krænkende handlinger, diskrimination og hadforbrydelser på arbejdspladsen. 

Desuden er der råd og retningslinjer for, hvad arbejdsgivere kan føre for at sikre en arbejdsplads fri for diskrimination og krænkelser.

Syv råd til inkluderende arbejdsmiljø

Signaler tydeligt, at arbejdspladsen værdsætter diversitet og inklusion

Giv plads til, at medarbejdere kan praktisere deres religion eller tro

Find så vidt muligt praktiske løsninger i forhold til beklædning, mad og drikkevarer, ferier, bederum, arbejdspladsarrangementer osv.

Prioriter universelle løsninger

Gør det klart, at arbejdspladsen ikke tolererer urimelig forskelsbehandling eller krænkende handlinger på baggrund af religion eller tro

Tjek, at eksisterende politikker, praksisser og regler ikke er diskriminerende

Håndter krænkende adfærd og etabler anonyme klagemekanismer og andre muligheder for i fortrolighed at rapportere om krænkende adfærd.

 

Vi tilstræber, at vores pdf’ede publikationer m.m. er egnede til at blive læst af skærmlæser. Skulle du opleve problemer, så kontakt venligst digital redaktør, Stine Juhl Nielsen på stni@humanrights.dk