Ligebehandling - status i Grønland 2019

Ikke-diskrimination og ligebehandling er grundlæggende principper i menneskeretten.

Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder sætter i denne rapport fokus på centrale problemstillinger inden for ligebehandlingog ikke-diskrimination, nemlig utilstrækkelig lovgivning, behovet for en etablering af klagemuligheder for ofre af diskrimination samthadefuld tale og vold i nære relationer.

Hadefulde ytringer og vold i nære relationer er særlige diskriminationsproblematikker. Hadefulde ytringer er ytringer, som håner eller nedværdiger mennesker på grund af for eksempel deres etnicitet, religion eller seksuelle orientering. Vold i nære relationer er ofte kønsbaseret og handler som regel om magtrelationer mellem mænd og kvinder.

Rapporten giver først en kort beskrivelse af udviklingen på området. Dernæst redegør vi i korte træk for menneskeretten på området, ligesom vi beskriver, at grønlandsk lovgivning på området er sparsom. Desuden beskriver vi relevansen af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling for ligebehandlingsområdet i Grønland.

Vi sætter fokus på tre udvalgte emner og giver anbefalinger til, hvor menneskerettighederne kan styrkes i Grønland. Emnerne er:

• Generelt diskriminationsforbud og etablering af et klagenævn
• Hadefulde ytringer på sociale medier
• Vold i nære relationer

Rapportens væsentligste anbefalinger

Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder anbefaler blandt andet, at:

• Naalakkersuisut tager initiativ til at fremsætte lovforslag om en generel beskyttelse mod diskrimination på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, handicap, alder, seksuel orientering og religion, både inden for og uden for arbejdsmarkedet, og at forslaget omfatter etablering af et uafhængigt klagenævn.
• Rådet for Grønlands Retsvæsen overvejer, om det – i lyset af de principper, kriminalloven hviler på – vil være hensigtsmæssigt at ændre kriminalloven, således at hadforbrydelser, ligesom i Danmark, bliver en skærpende omstændighed ved fastsættelsen af foranstaltninger.
• Naalakkersuisut tager initiativ til en national handlingsplan mod hadefulde ytringer med fokus på hvordan ulovlige hadefulde ytringer kan bekæmpes, og hvilken rolle forskellige samfundsinstitutioner, herunder medierne, kan spille med hensyn til forebyggelse.
• Grønlands Politi systematisk indsamler og offentliggør statistik om vold i nære relationer, herunder anmeldelser om vold, som er opdelt i forhold til køn og alder.

Naligiissitaaneq - Kalaallit Nunaanni killiffik 2019

Uani nalunaarusiami Kalaallit Nunaanni inuit pisinnaatitaaffii Immikkoortitsinnginneq naligiissitaanerlu pillugit unammillernartut qitiutillugit sammineqarput.

Immikkoortitsinnginneq naligiissitaanerlu inuit pisinnaatitaaffiini tunngaviulluinnartuupput.

Inuit Pisinnaatitaaffiinut Institutti aamma Kalaallit Nunaanni Inuit Pisinnaatitaaffii pillugit Siunnersuisoqatigiit nalunaarusiami matumani naligiissitaanerup immikkoortitsinnginnerullu iluani ajornartorsiutit qitiusut ukkataraagut, tassa inatsisit naammanngitsut, immikkoortitaanermik nalaataqartunut naammagittaalliornissamut periarfissamik pilersitsinissamik pisariaqartitsineq kiisalu qinngarsuilluni oqaaseqartarnerit qanigisariinnilu nakuusertoqartarnera.

Qinngarsuilluni oqaaseqartarnerit kiisalu qanigisariinni nakuusertarneq immikkoortitsinermi ajornartorsiutaapput immikkut illuinnartut. Qinngarsuilluni oqaaseqartarnerit oqaaseqartarnerupput, inunnik assersuutigalugu inuiaassuseq, upperisaq imaluunniit atoqateqartarnikkut qanoq inissisimaneq tunngavigalugu nikassaaneruvoq imaluunniit nakkarsaaneruvoq. Qanigisariinni nakuusertarneq arlalitsigut suiaassutsitigut tunngaveqartarpoq, nalinginnaasumillu angutit arnallu akornanni pissaaneqarnissamut attuumassuteqartarluni.

Nalunaarusiami siullertut immikkoortumi ineriartorneq naatsumik nassuiarneqarpoq. Tulliuttutut immikkoortumi inuit pisinnaatitaaffii naatsumik nassuiaaffigaavut, soorlu nassuiaripput, Kalaallit Nunaanni immikkoortumi inatsisit annikittut. Ilanngullugu Kalaallit Nunaanni naligiissitaanermut immikkoortumi atasinnaasumik ineriartornissamut FN-ip nunarsuarmi anguniagaasa qanoq attuumassuteqarneri nassuiarparput.

Sammisat toqqakkat pingasut ukkataraagut innersuussuteqarfigalugillu, Kalaallit Nunaanni inuit pisinnaatitaaffii sukkut nukittorsarneqarsinnaanerinik. Sammisat tassaapput:

• Immikkoortitsinermut nalinginnaasumik inerteqquteqarneq aamma naammagittaalliornermi aalajangiisartunik pilersitsineq
• Inuit attaveqaqatigiittarfiisigut qinngarsuilluni oqaaseqartarnerit
• Qanigisariinni nakuusertoqartarnera

Nalunaarusiami innersuussutit pingaarnerpaat

Ilaatigut innersuussutigaarput

• Suiaassuseq, sumiuussuseq imaluunniit inuiaassuseq, innarluuteqarneq, ukiut, atoqateqartarnikkut qanoq inissisimaneq aamma upperisaq pillugit immikkoortitsisarnermut, suliffeqarfimmi suliffeqarfiullu avataani nalinginnaasumik illersuisussamik Naalakkersuisut inatsisissatut siunnersuummik saqqummiussissasut, siunnersuummilu ilaassasoq allanut attuumassuteqanngitsumik naammagittaalliornermi aalajangiisartunik pilersitsisoqassasoq.
• Kalaallit Nunaanni Eqqartuussiveqarfiit pillugit Siunnersuisoqatigiit isumaliutigaat – pinerluttulerinermi inatsimmi tunngaviusut eqqarsaatigalugit – pinerluttulerinermi inatsisip allanngortinneqarnissaa tulluarsinnaanersoq, taamaasilluni qinngarsuilluni pinerlunnerit, soorlu Danmarkimi, pineqaatissiinermik aalajangiinermi sakkortusaaqataasartussanngorlugit.
• Naalakkersuisut qinngarsuilluni oqaaseqartarnerit akiorniarlugit, qinngarsuilluni oqaaseqartarnerit inerteqqutaasut qanoq akiorneqarsinnaanerannik kiisalu inuiaqatigiinni suliffeqarfiit assigiinngitsut, matuma ataani tusagassiorfiit tamatumunnga atatillugu pinaveersaartitsineq eqqarsaatigalugu qanoq inissisimasinnaanerannik nuna tamakkerlugu iliuusissatut pilersaarummik suliniuteqassasut.
• Kalaallit Nunaanni Politiit qanigisariinni nakuusernerit pillugit kisitsisinik paasissutissanik katersissasut saqqummiussillutillu, matuma ataani nakuusernerit nalunaarutigineqarneri, suiaassutsimut ukiunullu agguarlugit.

Anguniarparput, saqqummiussagut pdf-iusut il.il. skærmikkut atuaammik atuarneqarnissamut tulluartuunissaat. Tamatumani ajornartorsiutinik nalaassissaguit, digitalimi aaqqissuisoq attavigiuk, Stine Juhl Nielsen uunga stni@humanrights.dk.