Publikation
Undersøgelse af minoritetskøn på erhvervsuddannelser

Minoritetskøn på erhvervsuddannelserne

Institut for Menneskerettigheder har undersøgt kønsopdelingen, frafald og trivslen blandt minoritetskøn på danske erhvervsuddannelser.

Børne- og Undervisningsministeriet og erhvervsskolerne skal styrke indsatsen for at bekæmpe sexisme og skabe rummelige undervisningsmiljøer.

Sådan lyder opfordringen fra Institut for Menneskerettigheder i en ny undersøgelse om minoritetskøn på de danske erhvervsuddannelser.

I undersøgelsen er der i alt fem anbefalinger til blandt andet at sikre elevernes klagemulighed, øge de studerendes kendskab til deres rettigheder samt opfordringer til lovændringer på området.

Undersøgelsen viser, at ni ud af ti elever på de danske erhvervsskoler går på en kønsdomineret uddannelse. Samtidig har minoritetskøn større risiko for frafald.  

Når de kvindelige studerende udgør minoriteten på en uddannelse, er frafaldet dobbelt så højt, som hos deres mandlige medstuderende. Kvinderne har 74 procent øget frafald, mens mandlige minoritetsstuderende har 38 procent øget frafald.

Samlet set har studerende med minoritetskøn et frafald på 43 procent i forhold til deres medstuderende, der har et frafald å 26 procent.

Den skæve kønsfordeling fører til nedsættende sprogbrug og eksklusion

Flere af de kvindelige interviewpersoner i undersøgelsen påpeger, at særligt tonen og det unødvendige fokus på deres køn er med til at skabe udfordringer for deres trivsel på uddannelsen. For nogle kvindelige studerende bliver den nedsættende tone den direkte årsag til, at de afbryder deres uddannelse.

”Det er bare sådan en stemning, der er på sådan et værksted. Det er meget mandsdomineret, og humoren er meget sådan mandschauvinistisk humor,” fortæller en kvindelig erhvervsstuderende.

De mandlige interviewpersoner i undersøgelsen føler sig ekskluderet fra fællesskabet. For mange af de mandlige studerende bliver strategien at modgå det dårlige arbejdsmiljø ved at trække sig fra kollegaerne. Flere af de mandlige interviewpersoner forklarer også, at de ikke føler sig hørt i studielivet og praktikken.

”På min første praktikplads, der var vi to fyre fra min klasse. Selv om nogle kollegaer var supersøde, så var der også rigtig meget diskrimination mod os mænd. Vi blev talt rigtig meget ned til og talt grimt til. Der var rigtig meget snak i krogene om mig og ham,” fortæller en mandlig SOSU-elev.   

Kvindelige studerende har svært ved at komme i praktik

Undersøgelsen viser, at 13 procent af kvinderne på mandsdominerede uddannelser kommer i skolepraktik fremfor virksomhedspraktik. For mænd er tallet blot 9 procent og uafhængigt af, om de er minoritetskønnet.

Det er et problem, da den manglende virksomhedspraktik kan have stor betydning for de erhvervsstuderendes uddannelsesforløb og karrierefremtid, forklarer Morten Emmerik Wøldike, der er sociolog og chefkonsulent hos Institut for Menneskerettigheder.

”Der ligger ikke alene en stor forskel i den løn, elever i virksomhedspraktik modtager i forhold til skolepraktikanterne, men også en mulighed for at opbygge relationer til erhvervslivet. Samtidig ved vi fra trivselsmålinger, at elever i virksomhedspraktik oftest trives bedre end deres medstuderende i skolepraktik. Det kan altså i sidste ende påvirke frafaldet negativt,” siger Morten Emmerik Wøldike.

I undersøgelsens forklarer nogle af de kvindelige studerende, at de ligefrem har oplevet at blive valgt fra til en praktikplads på grund af deres køn.

Anbefalinger

På baggrund af undersøgelsens fund anbefaler Institut for Menneskerettigheder, at:

  • Undervisningsministeren forpligter erhvervsskolerne til at oprette en akutrådgivning, som giver ret til social, personlig, psykologisk og juridisk rådgivning for elever, der oplever dårligt lærings- og arbejdsmiljø, herunder chikane og sexchikane, på skolen eller på deres læreplads. Dette bør følges op med et oplysningsarbejde, der skal sikre, at eleverne får kendskab til regler og rettigheder samt klagemuligheder.
  • Undervisningsministeren tager initiativ til at ændre undervisningsmiljølovens §§ 1.b og 1.c, så det fremgår klart af loven, at bestemmelserne også omfatter alle former for chikane og sexchikane, herunder enkeltstående hændelser.
  • Undervisningsministeren tager initiativ til at ændre undervisningsmiljøloven § 7, så det fremgår tydeligt af bestemmelsen, at undervisningsmiljøvurderingen skal indeholde spørgsmål om chikane og sexchikane.
  • Dansk Center for Undervisningsmiljøs (DCUM) tilsynsfunktion udvides med et mandat til at foretage tilsynsbesøg på uddannelsesinstitutionerne med henblik på at styrke erhvervsskolernes fokus på psykisk undervisningsmiljø, herunder fokus på omgangstone, kønsstereotyper, chikane og sexchikane, antimobning og inklusion af kønsminoriteter.
  • Styrelsen for IT og Læring (STIL) foretager ændringer i de eksisterende trivselsmålinger, så de også inkluderer spørgsmål vedrørende chikane, herunder sexchikane, uønsket opmærksomhed på ens køn og omgangstone på skolen og i praktikvirksomhederne. Det anbefales, at spørgsmålene formuleres som et batteri af konkrete spørgsmål til specifikke oplevelser og ikke som et generaliseret spørgsmål om ja eller nej til oplevelser med chikane og sexchikane.
Om undersøgelsen

Undersøgelsen "Minoritetskøn på erhversuddannelser" belyser, hvorvidt kvinder og mænd, der udgør minoritetskøn på deres uddannelser, oftere falder fra end elever, der udgør det dominerende køn, og hvordan de generelt trives som minoritetskøn. 

Undersøgelsen er opdelt i en kvantitativ og kvalitativ analyse.

Den kvantitative del trækker på et stort datasæt med tal fra erhvervsskoleregistret og Danmarks Statistik. Analysen af frafald og praktik bygger på en tilfældig stikprøve på 25 procent af alle, der har været indskrevet på en erhvervsuddannelse i perioden 2010-2017.

Den kvalitative del indeholder 11 interviews med fem mænd indskrevet på SOSU-uddannelsen og seks kvinder, der er indskrevet på forskellige mandsdominerede uddannelser.

Interviewene er med til at supplere og understøtte resultaterne fra den kvantitative del. De er med til at give et dybdegående indblik i de tematikker, der knytter sig til det at være minoritetskøn på en uddannelse.

 

Vi tilstræber, at vores pdf’ede publikationer m.m. er egnede til at blive læst af skærmlæser. Skulle du opleve problemer, så kontakt venligst digital redaktør, Stine Juhl Nielsen på stni@humanrights.dk