Mennesker med handicap har markant ringere levevilkår end resten af befolkningen i Danmark. Læs Institut for Menneskerettigheders anbefalinger til en samlet plan for handicapområdet.

National handicappolitisk handlingsplan

Mennesker med handicap har markant ringere levevilkår end resten af befolkningen i Danmark. Læs Institut for Menneskerettigheders anbefalinger til en samlet plan for handicapområdet.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler regeringen at introducere en national handicappolitisk handlingsplan. På 9 ud af 10 vigtige områder som uddannelse, beskæftigelse, sundhed eller diskrimination er mennesker med handicap værre stillet end resten af befolkningen, og udviklingen går i mange tilfælde den forkerte vej. En samlet plan for handicapområdet med målbare målsætninger og opdateret statistisk viden udgør et effektiv og gennemsigtig bud på at løfte hele området.

Der er i det handicappolitiske landskab et bredt ønske om at få vedtaget en bred national handlingsplan for området. Sidste år gik 60 organisationer og foreninger sammen og skrev et brev til daværende Børne- og Socialminister Mai Mercado med ønske om en samlet plan for at sikre lige muligheder og lige behandling.

I dette notat giver Institut for Menneskerettigheder et bud på hvilke elementer, der ville styrke en handlingsplan og sammenligner med ”best practice” fra andre europæiske lande.

Vi tilstræber, at vores pdf’ede publikationer m.m. er egnede til at blive læst af skærmlæser. Skulle du opleve problemer, så kontakt venligst digital redaktør, Stine Juhl Nielsen på stni@humanrights.dk