Seksuel chikane på arbejdspladsen
Hvad er seksuel chikane – eller uønskede seksuelle tilnærmelser?
De centrale danske ligestillingslove definerer seksuel chikane som:
Enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.
Det er altså offerets vurdering af den seksuelle tilnærmelse som ønsket eller uønsket, der er udslagsgivende, og ikke chikanørens opfattelse. Det fremgår også af 'Et godt psykisk arbejdsmiljø – forebyg seksuel chikane', der er udarbejdet af arbejdsmarkedets parter og Arbejdstilsynet i fællesskab:
”Det kan være forskelligt fra person til person, fra situation til situation og fra arbejdsplads til arbejdsplads, hvad der opleves som acceptable omgangsformer, og hvad der opleves som seksuel chikane. Derfor kan det i nogle tilfælde være svært at identificere, hvornår der er tale om seksuel chikane. Det centrale er, at en eller flere personer udsætter en eller flere andre personer for uønskede handlinger af seksuel karakter, som vedkommende opfatter som krænkende.”
I februar 2019 offentliggjorde Arbejdstilsynet en ny vejledning om krænkende handlinger på arbejdspladsen, der også omfatter mobning og seksuel chikane. Vejledningen referer specifikt til ligebehandlingsloven og definerer seksuel chikane således:
Krænkende handlinger kan forekomme som seksuel chikane. Krænkende handlinger af seksuel karakter er al form for uønsket seksuel opmærksomhed og kan fx være: Uønskede berøringer, uønskede verbale opfordringer til seksuelt samkvem, sjofle vittigheder og kommentarer, uvedkommende forespørgsler om seksuelle emner eller visning af pornografisk materiale.
Arbejdsmiljørådets pjece og kampagne, 2019: ’Hvor går grænsen?’
Arbejdstilsynets vejledning, 2019: om krænkende handlinger på arbejdspladsen
Mange personer er i tvivl om, hvad seksuel chikane egentlig er, hvor grænserne går, og om de dermed faktisk har oplevet det. Hvis du vil undersøge omfanget på din arbejdsplads, fx i APV’en, er det en god idé at spørge til helt konkrete oplevelser og hændelser, fremfor at spørge, om man har oplevet seksuel chikane.
Vi har udarbejdet et spørgeskema, som du frit kan benytte eller tage udgangspunkt i. Spørgeskemaet er udviklet på baggrund af både erfaringer fra tidligere undersøgelser, pilottest hos informanter og dansk og international forskning.
Klip og kopier fra spørgeskemaet, så det passer til jeres arbejdsplads og survey-program – men husk at rette i rækkefølgen af spørgsmål for de forskellige svarmuligheder, hvis du fjerner eller tilføjer spørgsmål (se teksten med grå i skemaet).
Vi anbefaler, at folk skal kunne udfylde og indsende skemaet anonymt.
Selvom man spørger til konkrete oplevelser og hændelser, vil man alligevel ofte se en relativt stor gruppe, der enten svarer ”Ved ikke” eller efterfølgende svarer, at den konkrete oplevelse ikke var et problem for dem.
Det peger på, at seksuel chikane reelt set er svært at måle, og at det i sidste ende i et vist omfang er subjektivt, hvorvidt tilnærmelser og kommentarer bliver forstået som seksuelt chikanerende.
Derfor er det vigtigt, at man gør mere end måle kvantitativt på omfanget af problemet. En god start er, at arbejdspladsen sørger for at for have tydelige politikker om seksuel chikane.
Eksempel på spørgsmål fra spørgeskemaet:
Arbejdspladsen bør også skabe rum for dialog og samtaler om, hvad der udgør seksuel chikane, så man imødekommer de forskellige, subjektive opfattelser og personlige grænser, som ansatte kan have.
Sådan kan du undersøge omfanget af seksuel chikane på arbejdspladsen
Det kan du gøre:
Arbejdstilsynet har en hotline om krænkende handlinger, hvor du kan tale med tilsynsførende med særlig erfaring med psykisk arbejdsmiljø. Telefonnummeret til Arbejdstilsynets hotline er 70 22 12 80.
Hvis du har været udsat for en uønsket seksuel opmærksomhed eller har oplevet seksuel chikane på dit job, kan du klage flere forskellige steder:
- Du kan tage det op på dit arbejde ved at tage kontakt til ledelsen eller din arbejdsmiljøorganisation.
- Hvis du er medlem af din fagforening, kan du tage kontakt til din fagforening for at få hjælp og støtte til at føre sagen videre. Hvis du ikke ønsker at klage, kan du få sagen registreret, så fagforeningen kan reagere, hvis de får mange sager på den samme person.
- Du kan starte en sag ved Ligebehandlingsnævnet.
Det er en god idé at dokumentere hændelsen eller hændelsesforløbet så meget som muligt. Gem screenshots, e-mails, SMS’er med videre, og skriv gerne en detaljeret beskrivelse af, hvad der er sket, ned. Husk at inkludere tidspunkter og steder.
Du kan få råd og hjælp til at klage ved at kontakte ligebehandlingsrådgivningen hos Institut for Menneskerettigheder på ligebehandling@humanrights.dk.
Har du været udsat for seksuel chikane?
Eksempler på afgørelser i sager om seksuel chikane på arbejdspladsen
Seksuel chikane kan se ud på mange forskellige måder. Det vidner afgørelserne fra følgende tre sager om:
- I en sag om Københavns Universitet, hvor underviseren gentagne gange brugte uvedkommende eksempler i undervisningen i obligationsret, fandt Ligebehandlingsnævnet, at der var tale om seksuel chikane. De uvedkommende eksempler handlede blandt andet om at købe sex, at have seksuelle affærer på skolens ejendom, kvinder i fransk lingeri, med videre.
- I en anden sag blev en kvinde udsat for forskellige tilnærmelser fra sin daglige leder. Blandt andet modtog hun en SMS, hvor der stod ”Du er sexet!”. Ligebehandlingsnævnet fandt, at SMS’en var udtryk for seksuel chikane.
- I en sag søgte en kvinde et job i en café, hvor hun blev bedt om at sende et foto med af sig selv. Caféejeren svarede hende ved at kommentere på hendes udseende og invitere hende ud at spise. Han sendte også et foto af sig selv. Fordi ejeren gjorde det i en sammenhæng, hvor hun var i gang med at søge en stilling hos ham, fandt Ligebehandlingsnævnet, at der var tale om seksuel chikane.
Institut for Menneskerettigheders anbefalinger
Institut for Menneskerettigheders nuværende anbefalinger i forhold til lovgivningen om seksuel chikane, udarbejdet på baggrund af instituttets rapporter og analyser:
Ligebehandlingsloven og ligebehandlingsnævnsloven
Ligebehandlingsloven indeholder et forbud imod seksuel chikane inden for arbejdsmarkedet og sikrer retten for ofre for seksuel chikane til at få en godtgørelse. Sager kan anlægges ved Ligebehandlingsnævnet og domstolene.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
-
det tilføjes i ligebehandlingsloven, at domstolene kan lægge en troværdig partsforklaring fra blandt andet en lønmodtager, der er blevet udsat for seksuel chikane, til grund som ”faktiske omstændigheder”, når de skal afgøre, om bevisbyrden kan lægges over på arbejdsgiveren.
-
der tilføjes en bestemmelsei ligebehandlingsloven, der sikrer, at arbejdsgiveren kan hæfte for seksuel chikane, som lønmodtageren er blevet udsat for i kraft af arbejdet fra tredjemænd, hvis arbejdsgiveren ikke har iværksat passende konkrete foranstaltninger til at forebygge og håndtere seksuel chikane.
-
der indsættes en bestemmelse i ligebehandlingsloven, som sikrer, at en person, som selv har opsagt sit arbejde, fordi den pågældende person har været udsat for seksuel chikane på arbejdspladsen, kan få en godtgørelse, der svarer til godtgørelsen i sager om uberettiget afskedigelse.
-
det tilføjes en bestemmelse i ligebehandlingsnævnsloven, der sikrer, at nævnet kan henstille sager, som det ikke kan behandle, til fri proces ved domstolene.
Arbejdsmiljøreglerne
Arbejdsmiljøreglerne forpligter arbejdsgivere til at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø, herunder at sikre medarbejderne imod seksuel chikane. Arbejdstilsynet fører tilsyn med området.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
- Beskæftigelsesministeriet og arbejdsmarkedets parter sikrer, at Arbejdstilsynets bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø og Arbejdstilsynets vejledning om krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane, udtrykkeligt baseres på den bredere definition af seksuel chikane, som følger af ligebehandlingsloven og det underliggende EU-direktiv.
- Beskæftigelsesministeriet og arbejdsmarkedets parter sikrer, at Arbejdstilsynets bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø og Arbejdstilsynets vejledning om krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane, udtrykkeligt indeholder oplysninger om, at arbejdsgiverne også er forpligtet af ligebehandlingslovens forbud mod seksuel chikane på arbejdspladsen, herunder oplysning om klagemulighed og godtgørelse.
Undervisningsmiljøloven
Reglerne, der regulerer de forskellige uddannelser, bestemmer, hvilke forholdsregler og reaktionsmekanismer skolerne har i forhold til at gribe ind over for seksuel chikane.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
- undervisningsministeren tager initiativ til at ændre undervisningsmiljølovens antimobberegler i §§ 1b og 1c, så det fremgår klart af loven, at bestemmelserne også omfatter alle former for chikane og seksuel chikane, herunder enkeltstående hændelser.
- undervisningsministeren tager initiativ til at ændre undervisningsmiljøloven § 7, så det fremgår tydeligt af bestemmelsen, at undervisningsmiljø-vurderingen skal indeholde spørgsmål om chikane og seksuel chikane. Det anbefales endvidere, at DCUM specificerer i sine vejledninger om undervisningsmiljøvurderinger, at spørgsmålene bør formuleres som et batteri af konkrete spørgsmål til specifikke oplevelser og ikke som et generaliseret spørgsmål om ja eller nej til oplevelser med chikane og sexchikane.
- DCUM's tilsynsfunktion udvides med et mandat til at foretage tilsynsbesøg på uddannelsesinstitutionerne med henblik på at styrke erhvervsskolernes fokus på psykisk undervisningsmiljø, herunder fokus på omgangstone, kønsstereotyper, chikane og sexchikane, antimobning og inklusion af kønsminoriteter.
Regler for erhvervsuddannelser
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
-
det præciseres i lov om erhvervsuddannelser, at erhvervsskolerne skal forpligtes til at oprette en akutrådgivning, som giver ret til social, personlig, psykologisk og juridisk rådgivning for elever, der oplever dårligt lærings- og arbejdsmiljø, herunder chikane og seksuel chikane, på erhvervsskolen eller på deres læreplads. Dette bør følges op med et oplysningsarbejde, der skal sikre, at eleverne får kendskab til regler og rettigheder samt klagemuligheder.
-
det præciseres i § 42 i lov om erhvervsuddannelser, at de faglige udvalg får klar kompetence til at foretage tilsyn om ligebehandlings- og arbejdsmiljøforhold (herunder seksuel chikane).
-
bekendtgørelse om de faglige udvalgs behandling af sager om godkendelse af virksomheder som praktiksteder for elever i erhvervsuddannelse, ændres, så virksomheder kan miste retten til at være praktiksted, hvis de er dømt for seksuel chikane.
Undersøgelser på området
