Borgere med handicap stemmer mindre
Ved kommunalvalget 16. november vil borgere med psykiske lidelser og udviklingshandicap stemme sjældnere end den gennemsnitlige borger.
Det tyder en ny undersøgelse om valgdeltagelse på. Undersøgelsen er lavet i et samarbejde mellem Københavns Universitet og Institut for Menneskerettigheder.
Ved kommunalvalget i 2017 var den gennemsnitlige valgdeltagelse på 71 procent. For mennesker med en psykisk lidelse lå valgdeltagelsen på 55 procent, og for mennesker med et udviklingshandicap var det 48 procent, der brugte deres stemmeret.
Undersøgelsen viser den samme forskel ved folketingsvalget i 2019.
”Det er et demokratisk problem, når mennesker med handicap stemmer så meget mindre. Det er en grundlæggende rettighed at kunne deltage i demokratiske valg,” siger Nikolaj Nielsen, ligebehandlingschef, Institut for Menneskerettigheder.
Det er en grundlæggende rettighed at kunne deltage i demokratiske valg.
Og der er stemmer at hente. Hvis valgdeltagelsen var den samme for mennesker med psykiske lidelser og udviklingshandicap som for andre, så ville det give cirka 38.000 ekstra stemmer ved kommunalvalget. Det svarer næsten til det samlede indbyggertal på Bornholm.
”Ved kommunalvalg er det ofte ganske få stemmer, der afgør, hvem der bliver valgt ind. Mennesker med handicap bør have samme mulighed for at få indflydelse på valget som alle andre,” siger Nikolaj Nielsen.
Instituttet anbefaler et tilgængeligt demokrati
Institut for Menneskerettigheders notat opsummerer centrale resultater fra en undersøgelse, som er udført i et samarbejde mellem professor Kasper Møller Hansen, forsker ved Center for Valg og Partier, Københavns Universitet, og Tinne Steffensen, analytiker ved Institut for Menneskerettigheder.
I undersøgelsen er administrative data for valgdeltagelse for stemmeberettigede i 91 kommuner i Danmark blevet koblet med diagnoser ved hospitalskontakt for at se, om mennesker med udvalgte handicaprelaterede diagnoser stemmer i lige så høj grad som øvrige vælgere. Fokus er på de seneste valg: kommunalvalget i 2017, folketingsvalget 2019 og europaparlamentsvalget 2019.
Med handicapkonventionen har Danmark forpligtet sig til, at personer med handicap skal kunne deltage i demokratiske valg på lige fod med andre. Derfor peger Institut for Menneskerettigheder på, at Indenrigs- og Boligministeriet og de politiske partier bør øge deres fokus på at gøre demokratiet tilgængeligt for alle.
Hvis valgdeltagelsen skal op for borgere med psykiaske handicap, bør både valgsteder og partier tænke bredere end i fysisk tilgængelighed. Det gælder både på selve valgdagen og i tiden op til.
”Det handler ikke kun om adgang til stemmeboksen, men også om at kunne stemme på et oplyst grundlag. Derfor bør det være lettere at følge med i vælgermøder og læse partiernes hjemmesider. Det er jo ikke mindst dér, vælgerne finder information om partiernes politik,” siger Nikolaj Nielsen.
Institut for Menneskerettigheder har tidligere undersøgt tilgængelighed til vælgermøder og på partiernes hjemmesider. Undersøgelsen viste store problemer med både fysisk og digital tilgængelighed i valgkampen:
Partiernes valgmateriale – pjecer og hjemmesider – lever ofte ikke op til de internationale standarder for tilgængelighed, der for eksempel indebærer, at tekster er lette at læse.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
- Indenrigs- og Boligministeriet i dialog med handicaporganisationerne igangsætter tiltag, der kan øge tilgængelighed for mennesker med handicap, herunder særligt mennesker med psykiske lidelser og udviklingshandicap i forbindelse med valg.
- Partierne sikrer, at både fysisk valgmateriale og partiernes hjemmesider er tilgængelige.
- Justitsministeriet sikrer, at regler om delvis fratagelse af retlig handleevne benyttes i højere grad, og at de eksisterende § 6-værgemål genvurderes, så flere sikres stemmeret til folketingsvalg.