Behov for bedre beskyttelse af ofre for social kontrol

Konstant overvågning, strenge forbud og straf er hverdag for børn og unge, der lever under ekstrem social kontrol. Institut for Menneskerettigheder ser i en ny rapport nærmere på børnenes og de unges rettigheder.

”Som udgangspunkt har alle børn og unge i Danmark ret til gradvist at træffe flere og flere egne valg og udvikle sig til selvstændige individer. Men de børn og unge, som er underlagt ekstrem social kontrol, er enormt begrænset i deres frihed og udvikling,” siger Line Vikkelsø Slot, chefkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder og en af forfatterne bag rapporten. Hun tilføjer:

”De børn og unge, vi taler om her, er underlagt familiens og fællesskabets interesser i en sådan grad, at alt lige fra den unges kommunikation med venner via mobilen og sociale liv i det hele taget til valget af ægtefælle og fremtid kontrolleres og bestemmes af andre end den unge selv.

Børn har ret til frihed – også fra familien

Rapporten, som Institut for Menneskerettigheder offentliggør i dag, indeholder bl.a. en juridisk analyse af, i hvilket omfang børn og unge har ret til et privatliv i forholdet til deres forældre. Det er første gang, at danske børn og unges ret til at udvikle en selvstændig personlighed med dertilhørende privatliv er blevet undersøgt nærmere.

”I de fleste familier vil unge mennesker helt naturligt udvikle en egen selvstændig identitet i løbet af opvæksten. Men unge, der er udsat for ekstrem social kontrol får ikke den mulighed. Forældrenes efterlevelse af særlige værdisæt forhindrer det. Børn og unge, der vokser op i Danmark, kan imidlertid ikke afskæres retten til at udvikle sig i overensstemmelse med menneskerettighederne og dansk lovgivning.,” siger Line Vikkelsø Slot. Hun tilføjer:

”Det paradoksale er, at nogle forældre, der udøver ekstrem social kontrol, faktisk ønsker friere rammer for deres børn, men de er fanget af et normsæt, der hersker i det fællesskab, de indgår i, og ser ingen muligheder for at handle anderledes.”

Forældre bør ikke altid informeres

I rapporten anbefaler instituttet to relativt enkle tiltag til at sikre en bedre hjælp til de børn og unge, der lever under social kontrol. Dels skal kommunerne undlade straks at informere forældrene, når børn fortæller om ekstrem social kontrol, dels bør skolesocialrådgiverordningen udvides.

I dag er det uklart, hvornår en kommune kan gå ind i en sag omkring et barn eller en ung, uden at informere forældrene. Medmindre sagen er så alvorlig, at den straks kræver handling, vil en kommune skulle indlede en nærmere undersøgelse af de forhold, barnet eller den unge lever under. Og det skal der være mulighed for, uden at forældrene informeres. I modsat fald kan det få ganske alvorlige følger for barnet.

”Et barn eller en ung, der er udsat for ekstrem social kontrol, skal kunne søge hjælp hos myndighederne. Men i dag kan de risikere, at forældrene bliver informeret, så snart kommunen starter en sag. Det holder ikke, og derfor opfordrer vi til, at regelgrundlaget tydeliggøres, så alle, der sidder med de her sager, bliver klar over, at udgangspunktet om, at forældrene skal inddrages, kan fraviges i sager, hvor hensynet til barnet eller den unge taler for det. Det gælder ikke kun, når der er risiko for barnets sikkerhed, men også når forældrenes reaktion på barnets involvering af udenforstående vil medføre, at barnet afbryder kontakten til myndigheder,” siger Line Vikkelsø Slot.

Flere socialrådgivere til skolerne

Undersøgelsen peger desuden på, at skolen og de professionelle voksne, som børn og unge møder på skolen, spiller en afgørende rolle for at hjælpe børnene ud af social kontrol.

”Men opgaven kan være vanskelig for en lærer eller andre voksne, der ikke nødvendigvis ved, hvordan de bedst håndterer situationen. ’Hvornår skal man reagere, og hvordan?’ Her vil en socialrådgiver med fast tilknytning til skolen kunne støtte lærerne, så børnene eller de unge får den rigtige hjælp” siger Line Vikkelsø Slot.

Instituttet foreslår derfor, at danske kommuner i højere grad knytter skolesocialrådgivere til skolerne. Det gælder især skoler med et stort optag af elever med etnisk minoritetsbaggrund med oprindelse i ikke-vestlige lande.

Rapportens konklusioner bygger på en juridisk analyse, kvalitative interviews med integrationsvejledere fra skoler forskellige steder i landet samt indhentning af viden fra eksisterende undersøgelser.

Instituttets anbefalinger

I forlængelse af rapportens analyser retter instituttets anbefalinger sig specifikt mod følgende to områder:

• At Børne- og Socialministeriet under inddragelse af andre ministerier – herunder Udlændinge- og Integrationsministeriet – tydeliggør, at udgangspunktet om at forældrene skal inddrages, når en sag behandles efter reglerne i servicelovens kapitel 11 om særlig støtte til børn og unge, kan fraviges i sager, hvor hensynet til barnet eller den unge taler for det. Således bør det tydeliggøres, at fravigelse ikke alene kan ske i sager, hvor der er risiko for barnets sikkerhed men også i sager, hvor forældrenes reaktion vil medføre, at barnet eller den unge afbryder kontakten til myndighederne.
• At flere kommuner vil knytte en skolesocialrådgiver til skoler i deres kommune – ikke mindst skoler med et stort optag af elever med etnisk minoritetsbaggrund med oprindelse i ikke-vestlige lande. Kommunale såvel som private.