Bæltefiksering i 23 timer dømt ulovlig af Menneskerettighedsdomstol
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vurderer, at bæltefiksering af længere varighed er krænkende.
Tirsdag har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg afsagt dom i sagen Aggerholm mod Danmark.
Domstolen vurderer, at klager, Niels Lund Aggerholm, blev udsat for en krænkelse af artikel 3 om nedværdigende og umenneskelig behandling, da han var bæltefikseret i 23 timer under en psykiatrisk behandlingsdom.
Det er varigheden af bæltefikseringen, der er krænkende ifølge Menneskerettighedsdomstolen. Der gik nemlig for lang tid, uden at det blev vurderet, om klager var til fare for sig selv eller andre. I dommen blev der også lagt vægt på, at klager ventede i halvanden time, fra det blev besluttet, at han skulle løslades, til det skete.
De danske domstole bliver af Menneskerettighedsdomstolen kritiseret for ikke at have lavet en tilstrækkelig grundig prøvelse af, om betingelserne for opretholdelsen af tvangsfiksering var til stede.
Patientklagenævnet fandt imidlertid, at tvangsfikseringen var ulovlig, men deres beslutning blev underkendt af Sundhedsstyrelsen. Underkendelsen blev opretholdt ved byret og landsret.
Bæltefikseringer har vakt international kritik
Danmark er gentagne gange blevet kritiseret for de danske myndigheders brug af lange bæltefikseringer, særligt af Europarådets Torturforebyggelseskomité.
Dommen lægger op til et opgør med brugen af langvarige bæltefikseringer i Danmark.
Nu har domstolen også klart fastslået, at der skal helt særlige grunde til for at anvende og forlænge bæltefikseringer, ud over hvad der er strengt nødvendigt.
”Dommen lægger op til et opgør med brugen af lange bæltefikseringer i Danmark. Det er oplagt, at den kommende psykiatrihandlingsplan tager dette opgør og afskaffer brugen af langvarige bæltefikseringer,” siger Louise Holck, konstitueret direktør for Institut for Menneskerettigheder.
Anvendelsen af 23 timer lang bæltefiksering er ifølge domstolens dom ikke i sig selv en krænkelse, men der er ingen tvivl om, at der er stor risiko for krænkelse, når lange bæltefikseringer anvendes. Og det gør de i stort tal i dag i Danmark. 23 timer er ikke lang tid i dansk sammenhæng.
Sagen Aggerholm mod Danmark (sagsnr. 45439/18) handler om, hvorvidt det var i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 om forbud mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, at klager i 2013 blev tvangsfikseret i 22 timer og 55 minutter.
I 2005 blev Niels Lund Aggerholm efter fem episoder med vold mod myndighedspersoner dømt til behandling på et psykiatrisk hospital. Han lider af paranoid skizofreni. Den ledende overlæge træffer otte år henne i dommen beslutning om at tvangsfiksere Aggerholm, fordi han tidligere har været truende over for personale og patienter, og hun vurderer ham potentielt farlig.
8. februar 2013 tvangsfikseres Aggerholm i næsten et døgn med bælte, hånd- og fodremme. Efterfølgende klager Aggerholm til relevante myndigheder og juridiske instanser.
I en afgørelse af 21. marts 2013 fandt Det Psykiatriske Patientklagenævn, at iværksættelsen og opretholdelsen af tvangsfikseringen var ulovlig. Ved Retten i Roskildes dom af 24. marts 2017 og Østre Landsrets dom af 9. november 2017 blev tvangsfikseringen imidlertid fundet lovlig på baggrund af en række vidneforklaringer. Mindre indgribende tiltag var ikke muligt, lyder den danske dom, der er baseret på en række vidneudsagn.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsiger dom 15. september 2020, hvor de vurderer, at varigheden af bæltefiksering er krænkende.
Tvang i psykiatrien berører nogle af de mest grundlæggende menneskerettigheder: retten til personlig frihed og til respekt for den fysiske og psykiske integritet.
Institut for Menneskerettigheder har tidligere peget på tvang i psykiatrien som et af de største menneskeretlige problemer i Danmark.
Tal om brugen af bæltefikseringer kan findes i statens register over tvang i psykiatrien.