Behov for bedre tolkning i grønlandske retssale

Enhver, der er anklaget for en forbrydelse, har ifølge menneskeretten ret til gratis bistand af en tolk, hvis vedkommende ikke forstår eller taler sproget i retten. Alligevel peger en ny undersøgelse fra Grønlands Universitet – Ilisimatusarfik og Institut for Menneskerettigheder på, at der er udfordringer med tolkningen i kriminalsager ved retterne i Grønland.

”Mennesker i Grønland taler både forskellige sprog og meget forskellige dialekter. Derfor er det helt afgørende for at kunne sikre retssikkerheden for de tiltalte, at tolkningen fungerer godt,” siger Laila Hedegaard Pedersen, afdelingsleder for Oversættelse & Tolkning ved Ilisimatusarfik og en af rapportens forfattere.

Ilisimatusarfik og instituttet konkluderer i rapporten, at mange problemer med tolkning i de grønlandske retssale løses på et praktisk plan ved såkaldt samtolkning. Ved samtolkning griber medlemmer af retten ind og finder sammen med tolken frem til den rette forståelse og oversættelse af et begreb. Undersøgelsen viser dog også, at der er behov for at forbedre tolkningen ved retterne i Grønland.

”Det har afgørende betydning for den tiltaltes retssikkerhed, at der er en helt korrekt forståelse på tværs af sprog og dialekter i retssalen. Derfor er der behov for at styrke kvaliteten og ensartetheden i tolkningen ved retterne i Grønland,” siger Laila Hedegaard Pedersen.

I undersøgelsen identificeres især tre områder, hvor der behov for en ekstra indsats: Rammerne for tolkningen, håndteringen af grønlandske dialekter og tolkenes kompetencer.

Behov for en fælles terminologi

Den største udfordring for rammerne for tolkningen er, at der ikke findes en ensartet terminologi for de mest anvendte begreber ved retterne. Den eksisterende terminologiliste er ikke blevet opdateret siden 2000.

”Vi opfordrer Oqaasiliortut – Grønlands Sprognævn til at få opdateret terminologilisten og fremover løbende godkende nye juridiske termer, så anklagere, forsvarer og dommere har et fælles sprog. Det vil være med til at dæmme op for sproglige misforståelser på tværs af sprog og dialekter,” siger Laila Hedegaard Pedersen.

Undersøgelsen peger samtidig på, at det er en udfordring for kvaliteten af tolkningen, at tolkene især ved kredsretterne ikke altid har tid til at forberede sig. Ilisimatusarfik og instituttet anbefaler, at retterne så vidt muligt får sendt eventuelle retsakter til tolken i så god tid, at tolken har mulighed for at forberede sig på sagen.

Manglende kendskab til dialekter

Der findes flere grønlandske dialekter, hvor især østgrønlandsk og nordgrønlandsk skiller sig ud. Undersøgelsen viser, at det er en udfordring for retterne i Grønland, at der ikke er uddannede tolke med tilstrækkeligt kendskab til dialekterne.

”Der er brug for at få løftet ekspertisen inden for de grønlandske dialekter, så alle anklagede kan forvente at blive forstået og selv forstå, hvad der bliver sagt under sin egen retssag, uanset hvilken grønlandsk dialekt vedkommende taler. Vi anbefaler derfor, at retten i Grønland sørger for, at der fremover er faste tolke eller faste freelancetolke til rådighed for retterne, som taler og forstår østgrønlandsk og nordgrønlandsk,” siger Laila Hedegaard Pedersen.

Ikke nok kompetente tolke

Undersøgelsen viser, at niveauet for tolkningen fra de fastansatte tolke i retsvæsenet generelt opleves som tilfredsstillende, men der findes ikke kriterier for godkendelse af freelancetolke, og det kan mærkes på kvaliteten af tolkningen. Freelancetolkene er ikke altid uddannede, og de kender ikke nødvendigvis til terminologien i kriminalsager.

”Rådet for Grønlands Retsvæsen bør overveje, om der skal indføres en godkendelsesprocedure for tolke i retsvæsenet med faste kriterier for, hvad tolkene skal kunne for at blive brugt i retssager. Det gælder ikke mindst for freelancetolke,” siger Laila Hedegaard Pedersen.

Ilisimatusarfik og instituttet opfordrer samtidig retten i Grønland til at etablere en efteruddannelse for tolke, der ikke har forudgående kendskab til retstolkning.

Væsentligste anbefalinger

I forhold til de rammer, som det grønlandske retsvæsen bør sikre af hensyn til den rette tolkebistand, er Ilisimatusarfik og Institut for Menneskerettigheders væsentligste anbefalinger, at:

• Retterne altid fremsender eventuelle sagsakter til tolken i så god tid, at tolken har mulighed for at forberede sig på sagen. I særlige tilfælde – som for eksempel ved grundlovsforhør – kan det være svært at give tid nok til forberedelse. I de tilfælde bør sagsakter sendes så hurtigt som muligt.
• Oqaasiliortut – Grønlands Sprognævn opdaterer den eksisterende terminologiliste og fremover løbende godkender nye juridiske termer.

I forhold til problemstillingen med dialekter er Ilisimatusarfik og Institut for Menneskerettigheders væsentligste anbefaling, at:

• Retten i Grønland sikrer, at der er faste tolke eller faste freelancetolke til rådighed for retterne, som taler og forstår øst- og nordgrønlandsk, eventuelt ved at videreuddanne de faste tolke i øst- og nordgrønlandsk.

I forhold til tolkenes kompetencer er Ilisimatusarfik og Institut for Menneskerettigheders væsentligste anbefalinger, at:

• Rådet for Grønlands Retsvæsen overvejer, om der bør indføres en godkendelsesprocedure for tolke i retsvæsenet, ikke mindst for freelancetolke, med faste kriterier for godkendelsen.
• Retten i Grønland etablerer en efteruddannelse for tolke, der ikke har forudgående kendskab til retstolkning.