Behov for generel beskyttelse mod diskrimination fremhæves forud for menneskeretseksamen
Der bør indføres en generel beskyttelse mod diskrimination, der skal gælde alle borgere i Grønland. Sådan lyder en af anbefalingerne i en ny rapport til FN fra Grønlands Råd for Menneskerettigheder i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder.
Beskyttelse mod diskrimination på baggrund af for eksempel køn, etnicitet, handicap og seksuel orientering er grundlæggende rettigheder,"
Hvert femte år skal Danmark og Grønlands efterlevelse af menneskerettighederne undersøges af Menneskerettighedsrådet i FN. I den såkaldte Universelle Periodiske Bedømmelse (UPR) vurderer FN den samlede indsats for de FN-konventioner, som Danmark har tiltrådt og som også gælder i Grønland.
Institut for Menneskerettigheder indleverer i den forbindelse en såkaldt parallelrapport. Rapporten indeholder instituttets beskrivelse af de vigtigste udfordringer for menneskerettighederne i Danmark og Grønland. Rapporten rummer også anbefalinger til, hvordan problemerne kan løses.
Udover fokusområderne fra parallelrapporten har instituttet sammen med Grønlands Råd for Menneskerettigheder udarbejdet en række anbefalinger, der omhandler Grønland.
”Som national menneskerettighedsinstitution for Grønland er det en af instituttets mest centrale opgaver at overvåge og rapportere om menneskerettighedssituationen i Grønland. Det gør vi i tæt samarbejde med Grønlands Råd for Menneskerettigheder for bedst muligt at sikre og fremme menneskerettighederne,” siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder.
Formålet med FN’s Universelle Periodiske Bedømmelse – ofte blot kaldet UPR – er at forbedre menneskerettighederne i praksis ved at kontrollere staternes implementering af menneskerettighederne. Det er FN’s Menneskerettighedsråd, der foretager eksaminationen af forholdende i medlemsstaterne.
Alle 193 FN-lande skal have gennemgået deres standarder og opfyldelse af forpligtelser på menneskerettighedsområdet. På den måde er bedømmelsessystemet universelt. Alle lande skal til ”eksamen” i menneskerettigheder et efter et. Bedømmelseskriterierne er derfor også de samme.
På baggrund af UPR-eksaminationen for Danmark udarbejder FN's Menneskerettighedsråd en række anbefalinger til, hvordan forholdene i Danmark og i Grønland kan blive bedre.
Sidste gang Danmark gennemgik UPR-eksaminationen var i 2016. Her fik Danmark 199 anbefalinger. Den danske stat accepterede 120 af anbefalingerne fuldt ud, mens 14 anbefalinger blev delvist accepteret. Danmark afviste de resterende anbefalinger.
De første UPR-eksaminationer fandt sted i 2008, mens Danmark blev eksamineret for første gang tre år efter i 2011.
Parallelrapporten
Forud for UPR-eksaminationen indsender Institut for Menneskerettigheder en rapport til FN’s Menneskerettighedsråd – den såkaldte parallelrapport. Instituttet bidrager i processen som Danmarks og Grønlands nationale menneskerettighedsinstitution.
De nationale menneskerettighedsinstitutioner som os selv spiller to vigtige roller i UPR-processen. Dels er vi med til at klæde Menneskerettighedsrådet på til at foretage eksaminationen, da vi kender til de nationale menneskeretlige udfordringer. Dels er vi med til at informere om UPR-processen i vores eget land, så fx civilsamfundet, offentligheden og andre nationale aktører kender til eksaminationen og kan bidrage med deres viden om menneskerettighedssituationen i landet.
I foråret 2020 afholdt instituttet i samarbejde med Udenrigsministeriet og en række universiteter borgerhøringer rundt om i landet for at høre, hvad danske borgere mente var vigtigt at inkludere i eksaminationen af Danmark. På samme måde afholdes der i november 2020 et borgermøde i Nuuk med henblik på at indsamle bidrag til Selvstyrets rapport til FN. Det er Udenrigsdepartementet og Grønlands Råd for Menneskerettigheder, der afholder høringerne.
Vores parallelrapport indeholder beskrivelser af de udfordringer og problemer med menneskerettighederne i Danmark og Grønland, som instituttet finder centrale. Den er også med til at udpege de områder, hvor vi mener, at menneskerettighedsrådets eksamination kan hjælpe os med at få menneskeretlige ændringer igennem. I rapporten peger vi også selv på en række anbefalinger til at løse udfordringerne.
Ud over Institut for Menneskerettigheder har en række danske og grønlandske civilsamfundsorganisationer også sendt rapporter til FN om, hvordan Danmark og Grønland lever op til menneskerettighederne.
Efterlyser generel beskyttelse mod diskrimination i Grønland
Den nuværende ligebehandlingslovgivning i Grønland beskytter ikke alle personer tilstrækkeligt, sådan lyder vurderingen fra Grønlands Råd for Menneskerettigheder og instituttet i parallelrapporten.
På nuværende tidspunkt understøtter den grønlandske lovgivning på området ligestillingen mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. Men Grønlands Ligestillingsråd er fortsat begrænset, da rådet ikke er forpligtet til at undersøge diskriminationssager fra borgere.
Borgere i Grønland, der føler sig diskrimineret, har ikke mulighed for at klage til et uafhængigt klagenævn om diskriminationssager. Sagerne skal derimod indbringes for retten.
Vedrører en klage forskelsbehandling fra en offentlig myndighed, kan der klages til Ombudsmanden for Inatsisartut.
Grønlands Råd for Menneskerettigheder og instituttet anbefaler derfor, at der introduceres lovgivningsmæssige foranstaltninger, der sikrer en generel beskyttelse mod diskrimination. Derudover bør der etableres et uafhængigt klagenævn.
”Grønland har i dag ikke nogen lovgivning som beskytter borgere mod diskrimination generelt. Beskyttelse mod diskrimination på baggrund af for eksempel køn, etnicitet, handicap og seksuel orientering er grundlæggende rettigheder, som skal sikre at alle borgere kan leve et trygt liv, fri for diskrimination. Derfor har det været vigtigt for Rådet for Menneskerettigheder igen at påpege denne problematik, og at komme med en konkret anbefaling om at rette op på denne mangel på lovgivningsmæssig beskyttelse”, siger Sara Olsvig.
Rapporten til FN indeholder en række anbefalinger til, hvordan menneskerettighederne kan styrkes for borgere i Grønland. Læs alle anbefalingerne her.
- Oktober 2020: Grønlands Råd for Menneskerettigheder, Institut for Menneskerettigheder og NGO’er afleverer deres rapporter til sekretariatet for FN’s højkommissær for menneskerettigheder. Rapporterne samles og samskrives af sekretariatet i en opsummeringsrapport, der kaldes ”summary of stakeholders’ information”.
- Februar 2021: Danmark og Grønland sender deres rapport til FN’s Menneskerettighedsråd.
- Maj 2021: Menneskerettighedsrådet eksaminerer Danmark og Grønland. Efterfølgende resulterer eksaminationen i en rapport med en række anbefalinger til Danmark og Grønland.
- September 2021: Forventet tidspunkt for præsentation af, hvilke anbefalinger Danmark og Grønland accepterer.