Brugen af peberspray i danske fængsler bør begrænses
Reglerne for, hvornår danske fængselsbetjente må bruge peberspray mod en indsat, der for eksempel optræder truende, er ikke klare. Sådan lyder kritikken i en ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder.
Peberspray er en væske, der består af et peberekstrakt, der sprøjtes ud i en koncentreret stråle, der virker i en afstand på op til 6-7 meter.
Peberspray påfører den ramte person akut øjenkrampe, stærk smerte i øjnene og midlertidig blindhed (ca. 30-45 minutter.)
Desuden fremkalder pebersprayen hudsvie, slimhindeirritation, hoste og desorientering.
”Det er ikke tilstrækkeligt klart defineret, hvornår peberspray må anvendes, og der er derfor overladt Kriminalforsorgen et for bredt skøn over, hvornår peberspray kan tages i brug. Det, mener vi, skal strammes op. Fx er det tilladt at bruge peberspray for at ”gennemtvinge en påbudt foranstaltning”, men det er ikke præciseret, hvad der egentligt menes med det”, siger specialkonsulent Lisbeth Garly Andersen, der sammen med seniorforsker Peter Vedel Kessing er forfatter til rapporten.
Siden 2011 har det været tilladt for personalet i danske fængsler at bruge peberspray mod indsatte, der fx nægter at følge fængselspersonalets påbud eller truer med vold. I de fleste tilfælde er peberspray ikke en fast del af fængselspersonalets udstyr, men skal opbevares i særlige peberspraydepoter.
Stigning i magtanvendelse
Med godkendelsen af den sviende spray som redskab til at håndtere konflikter med indsatte i fængsler og arresthuse er der samtidig sket en stigning af brugen af magt mod indsatte. Det viser en gennemgang af tal fra Kriminalforsorgen og gælder både brugen af peberspray, men også andre magtmidler.
”Den samlede magtanvendelse i fængslerne er steget. Undersøgelsen viser, at peberspray typisk kombineres med de magtmidler, der blev anvendt tidligere, fx håndkraft og stav. Peberspray er altså blevet et ekstra magtmiddel, Kriminalforsorgen anvender,” siger Lisbeth Garly Andersen.
Ifølge Sundhedsstyrelsen kan der være alvorlige helbreds-risici forbundet med at anvende peberspray, særligt hvis den eksponerede person lider af luftvejssygdomme eller er påvirket af rusmidler.
Der kan også være risiko for læsioner af hornhinden. Det skyldes kemisk ætsning på grund af opløsningsmidler, der bliver anvendt i pebersprayen.
Styrelsen anbefaler derfor, at peberspray kun anvendes til ”snævert definerede formål, hvor mindre farlige alternativer ikke foreligger.”
Bekymrende brug af peberspray i lukkede rum
I rapporten bliver 86 sager om brug af peberspray i en række danske fængsler og arresthuse gennemgået. I mere end halvdelen af sagerne, er pebersprayen blevet brugt i den indsattes celle.
Ifølge en nylig dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er det imidlertid uberettiget at bruge peberspray i lukkede rum, hvis andre mildere magtmidler kan anvendes, fx beskyttelsesdragt, hjelm, skjold og greb (håndkraft). Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor, at det bliver præciseret i den danske regulering, at peberspray som udgangspunkt ikke må anvendes i lukkede rum, hvis andre mildere magtmidler kan anvendes.
”Det er foruroligende, når vores optælling viser, at det sker så ofte, at peberspray bruges i lukkede rum. Interviewene viser desuden eksempler på, at betjente kort efter anvendelsen af peberspray lukker celledøren. Det bør i henhold til dommen fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol så vidt muligt begrænses,” siger Lisbeth Garly Andersen.
Det er foruroligende, når vores optælling viser, at det sker så ofte, at peberspray bruges i lukkede rum.
Fængselspersonale har videre beføjelser end politiet
Sammenligner man fængselspersonalets adgang til at bruge peberspray med politiets viser det sig, at fængselspersonalet har videre beføjelser til at anvende peberspray end politiet.
I 2013 blev magt anvendt 1.119 gange i alle Kriminal-forsorgens institutioner.
Peberspray blev anvendt 70 gange.
Anvendelsen af magt er steget med 15% i forhold til året før.
Det fremgår af rapporten, der indeholder en sammenligning af lovgivningen på området.
Bl.a. er det mere tydeligt i politiloven, hvornår peberspray må anvendes og det hedder fx, at greb (håndkraft) skal anvendes før brug af peberspray, hvis det er muligt.
Forfatterne bag rapporten påpeger derfor, at lovgivningen i forhold til at benytte peberspray i fængslerne også her skal være mere præcis.
I alt kommer Institut for menneskerettigheder med ti konkrete anbefalinger på baggrund af rapporten.
”Det er vigtigt at få klarhed over, hvad der særlig karakteriserer de situationer, hvor peberspray og anden magt anvendes og få identificeret, hvad der kan gøres for at forebygge og håndtere konflikter. Det er bl.a. en af vores anbefalinger til Kriminalforsorgen,” siger Vicedirektør Louise Holck.
Et eksempel på anvendelse af peberspray (Kriminalforsorgens egne indberetninger)
En indsat er, efter et bad og ordre om at tørre op efter sig, meget verbalt aggressiv over for en fængselsbetjent og prøver også at spytte på denne.
Fængselsbetjenten lukker den indsatte ind på sin celle og tilkalder assistance. Indsatte råber og sparker på døren og bliver af denne grund ført til observationscellen. Her sparker han også voldsomt til døren og kaster med sko.
Det bliver besluttet at bruge peberspray for at få den indsatte til at ”falde ned”. Han bliver efterfølgende tilbudt sanering (dvs afhjælpning af pebersprayens virkninger fx ved at vaske og skylle den ramtes øjne). Det fremgår ikke af rapporten, hvorvidt indsatte er blevet advaret om brugen af peberspray.
Både Justitsministeriet og Kriminalforsorgen er positive overfor en præcisering af reglerne om brugen af peberspray i fængsler og arresthuse.